Gå til hovedindhold
Lokalt

Fem sigtelser på én aften: Tilflytter blev hurtig kendt af politiet

11-08-2017 KL. 10:26
Nytilflytteren er allerede blevet en kending hos politiet. Arkivfoto.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
En 30-årig mand, der lige er flyttet fra Vejle til Skive, begynder som skibonit med, at politiet rejser fem sigtelser mod sig.
Det skete efter, at den 30-årige i sin VW Passat klokken 20.55 torsdag aften blev stoppet af politiet på Sdr. Boulevard ved Skive/Karup Å i Skive.
Det viste sig nemlig, at den 30-årige ifølge narkometret skulle være påvirket af amfetamin. Det afviste han selv, men han blev anholdt og fik taget en blodprøve.
En nummerplade på bilen var stjålet tidligere på måneden i Fredericia, og det bliver den 30-årige også sigtet for.
Han har ikke noget gyldigt kørekort, så han er sigtet for kørsel uden førerret.
Bilen har ikke de lovpligtige forsikringer, der kræves. Sigtelse nummer fire.
Og endelig viste det sig, at bilen ikke var indregistreret. Sigtelse nummer fem.
- Den sag kaster en masse journalnumre af i vores system, men det bliver også dyr for den 30-årige, der slet ikke burde køre rundt i hvert fald ikke med sig selv bag rattet, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland