Gå til hovedindhold
Lokalt

SOS Dansk Autohjælp dropper station i Skive: Så lang tid, skal du vente på hjælp

11-08-2017 KL. 09:30
Dansk Autohjælp dækker stadig i Skive, selv om de ikke længere samarbejder med den lokale station. Arkivfoto: Colourbox
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
I et ny omstrukturering har Dansk Autohjælp opsagt kontrakten med redningsstationen i Skive, som altså ikke længere er en del af samarbejdet SOS Dansk Autohjælp.
- Vi har lavet en omstrukturering, hvor vi går over til at styre vores aktiviteter fra seks distriktsstationer i Køge, Odense, Kolding, Herning, Aarhus og Nørresundby. Udover det har vi 33 stationer, som tilsammen dækker hele landet, men det er korrekt, at vi ikke længere samarbejder med en station i Skive. De fik tilbuddet om, at overgå til den nye struktur, hvor de ville skulle dække ind i hele distriktet, og det har i de af den ene eller anden grund ikke ønsket, siger direktør i SOS International, Jan Bøjstrup Christensen til Skive Folkeblad.

Skive skal nu serviceres af vogne fra stationerne i Viborg og Holstebro, og Jan Bøjstrup Christensen forventer ikke, at det kommer til at betyde noget synderligt på responstiden.
- Det skal selvfølgelig stå sin prøve. Vi er spændte på, om vi har ret i vores tese om, at responstiden ikke bliver påvirket, men foreløbig ser det ud til, at det er sådan, siger han.

Dansk Autohjælp har lavet omstruktureringen i et forsøg på, at komme flere ’tomme kørsler’ til livs, og blive mere fleksible i deres dækning. Det skal blandt andet ske ved, at lave det som de kalder ’fremskudte enheder’ i de områder, som kræver ekstra opmærksomhed.
- Vi har samlet en masse data for, hvor og hvornår, der sker flest uheld, og det vil sige, at når der f.eks. bliver glat på vejene, så ved vi hvilke områder, der er mest udsatte, og så kan vi sende biler til f.eks. Skive, selv om vi ikke har en station der, hvis vi ved, at det er i det område, der sker flest uheld. Og det samme kan vi f.eks. gøre ved kysterne om sommeren, hvor vi ved, at mange biler kører fast i sandet, siger Jan Bøjstrup Christensen.

Den nye struktur har fungeret siden 1. august og ifølge SOS Dansk Autohjælp er de stadig fremme inden for en time, men datagrundlaget er stadig for småt til at kunne sammenligne med, hvordan det var før 1. august.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland