Gå til hovedindhold
Lokalt

31-årig sigtet for vold mod dørmand

20-08-2017 KL. 09:53
Stock photo
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Klokken 3.55 natten mellem lørdag og søndag blev politiet kaldt ned til værtshuset Zwei Grosse Bierbar i Skive, fordi en 31-årig mand fra Højbjerg ved Aarhus havde overfaldet en dørmand. Ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi havde manden både bidt dørmanden bag højre øre, kradset ham i panden og grebet om hans hals. Derfor er han nu sigtet for vold.
Da politipatruljen ankom, var den 31-årige mand helt ustyrlig, så han endte med at hive to sigtelser mere hjem, inden han kom til detentionen i Holstebro til videre sagsbehandling og afrusning.
Ifølge vagthavende ville den 31-årige nemlig ikke fortælle, hvem han var, og det har man pligt til over for politiet, så det gav ham endnu en sigtelse oven i hatten. Derudover følte han sig foranlediget til at kalde den kvindelige betjent for »fucking møgkælling« og »fandens facist«, og det kostede ham en 3. sigtelse for fornærmende tiltale, fortæller vagthavende.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland