Gå til hovedindhold
Lokalt

Prinsepar deltog i flagdag i Skive

05-09-2017 KL. 15:36
Prinseparret fik en velkomst i den røde spidshytte, inden de blev fulgt ind i pionersalen, hvor parret mødte Simone Bech Nielsen, der har startet sit eget projekt, hvor hun sender pakker af sted til de udsendte soldater. Foto: Steen Don
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Med et kvarters forsinkelse rullede prins Joachim og prinsesse Marie klokken 10.30 ind på kaserneområdet på Sdr. Boulevard.
Der blev ikke sagt så meget, da parret steg ud af bilen.
Men der var et sagte smil, og der blev gjort honnør og hilst kort, inden prinsen ig prinsessen fik en velkomst i den røde spidshytte.
Prins Joachim og Prinsesse Marie er i Skive i anledning af Ingeniørregimentets Flagdag, der hvert år ærer og hylder Danmarks udsendte soldater.
I år er det 15 år siden, at Ingeniørregimentet mistede tre soldater i Kabul i Afghanistan, og de blev særligt mindet i forbindelse med flagdagen, mens de soldater, der har været udsendt, også blev fejret.
Prinseparret blev budt velkommen og fulgt rundt af oberstløjtnant René Nyborg Sindberg-Sørensen, inden de fik lov til at møde Simone Bech Nielsen, der er initiativtager til »Respekt - Vi tænker på dig«.
Det er et projekt, hvor Simone Bech Nielsen sender pakker med forskellige ting og sager af sted til de udsendte.
Idéen fik hun, da hendes egen søn var udsendt til Afghanistan for første gang i 2011.
Prinseparret var meget imponeret over Simone Bech Nielsens initiativ, og prinsesse Marie sagde flere gange, »at projektet gør en kæmpe forskel for de udsendte«.
Prins Joachim spurgte også flere gange meget interesseret ind til projektet.
»Det er en meget flot gestus, De giver soldaterne«, sagde prins Joachim.
Og prinsen udtrykte også stor respekt for, at Simone Bech Nielsens søn har været udsendt hele fire gange.
Programmet for flagdagen var delt op i to.
Første del foregik inden middag på Skive Kaserne, og der deltog prinseparret også i kranselægning ved mindemuren og mindestenene, inden de fik frokost.
Efter frokosten fortsatte flagdagen i Skive by.
Det skete først med en gudstjeneste i Skive Kirke, og efter den gik soldaterne march gennem byen.
Marchen sluttede med en parade på Posthustorvet, hvor der også blev holdt en afsluttende reception.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland