Gå til hovedindhold
Lokalt

Streetfodboldbane på plads ved ny bro - og der er flere ting på vej

20-09-2017 KL. 11:49
En ny streetfodboldbane er blevet sat op på parkeringspladsen ved det gamle elværk på Brårupgade. Det er lige ved siden af den nye bro. Foto: Nellie Veller Hansen
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Kan man lide at spille fodbold på andet end græs, så er det bare at komme ned til området omkring den nye bro.
Der er netop blevet etableret en streetfodboldbane på parkeringspladsen ved det gamle elværk på Brårupgade, og banen består af et par mål og en masser euro-paller.
Skive Kommune håber, at fodboldbanen kan være med til at skabe yderlige liv i området ved den nye bro.
- Efter broen er kommet til, er området blevet benyttet meget mere end før. Og der har tidligere været forskellige muligheder for skatere på parkeringspladsen, og nu vil vi gerne skabe nyt liv og nogle nye opholdsrum i byen, siger Nellie Veller Hansen, der er byplanlægger ved Skive Kommune.
Planen på sigt er, at Skive Kommune vil udnytte parkeringspladsen til et boligområde.
Men indtil de planer ligger helt klar, vil kommunen altså tilbyde forskellige aktiviteter. Om ikke andet så i hvert fald midlertidigt.
- Det er ment som midlertidigt, og det kan godt være, at fodboldbanen kun står der til november, men der kan til gengæld være flere aktiviteter på vej. Vi har blandt andet snakket om baner til parkour og trial-cykling, siger Nellie Veller Hansen.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland