Gå til hovedindhold
Debat

Cykelsti helt til Vinderup

25-09-2017 KL. 09:34
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det er ikke længe siden, at cykelstien fra Holstebro til Hvam blev indviet. Det er en rigtig flot cykelsti.
Der er bygget eller planlagt cykelstier andre steder i Holstebro Kommune. I flere år har vi haft en dejlig cykelsti fra Vinderup til Rydhave.
Men vi mangler det sidste stykke fra Rydhave til Hvam, før Holstebro og Vinderup er helt forbundet for cyklister. SF Holstebro vil arbejde for, at det kan lykkes.
Det giver god mening, at gøre forholdene på denne strækning ideelle for cyklister. Der er i forvejen meget og tung trafik og det vil uden tvivl stige, når motorvejen står klar. Allerede nu er det med en del risiko for de svage i trafikken, nemlig cyklisterne, at cykle på denne strækning.
SF har også i indeværende valgperiode arbejdet for en sammenhængende cykelsti-net i kommunen.
I Vinderup-området har vi fået strækningen Sevel-Mogenstrup på dagsordenen, og det er nu lykkedes at få anlæggelsen af denne fremrykket et år.
Sammenhængende cykelstier kan også virke fremmende for turismen og konkret cykelturismen. Turismen er et af områder, som Holstebro Kommune skal satse meget på. Tænk hvis vi kunne sælge kommunen som stedet, hvor man kan cykle fra Vesterhavet til Flyndersø på cykelstier.
På den måde, vil vi få fat i en ny gruppe af turister. Det vil øge antallet af overnatninger, indtjening og beskæftigelse.
Bornholm er kendt for et netværk af cykelstier og har fat i cykelturisterne. Det tror jeg også på kan lykkes for Holstebro Kommune.

Ole Primdahl,
byrådskandidat for
SF Holstebro,
Vindelevgård 192,
7830 Vinderup
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland