Gå til hovedindhold
Lokalt

Skive-orkester i farezonen: Prinsens Musikkorps i fare for lukning

27-09-2017 KL. 14:36
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Prinsens Musikkorps i Skive er efterhånden vant til at kæmpe for sin overlevelse - og nu står musikerne igen foran en truende lukning.
I en række budgetforslag, som Finansministeriet har bestilt forud for efterårets forsvarsforlig, foreslås det at nedlægge et af de tre danske militærorkestre.
Prinsens Musikkorps er i den grad i farezonen, vurderer Peter Ernstved Rasmussen fra det uafhængige web-medie OLFI, som dækker dansk forsvars- og sikker­hedspolitik. Han har studeret budgetforslaget.
- Et af forslagene er, at man kan nedlægge et af de jyske musikkorps. Det vil sige enten det i Skive eller i Haderslev, siger han til DR P4 Midt & Vest.
Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) ærgrer sig over nu igen at skulle kæmpe for korpsets overlevelse.
- Jeg synes Musikkorpsene spiller en utrolig stor og vigtig rolle netop i det samspil mellem Forsvaret og det civile samfund. Derfor synes jeg, det vil være ærgerlige penge at gå ind og reducere ved at nedlægge et af korpsene, siger han til DR P4 Midt & Vest.
Forslaget om at lukke et af musikkorpsene er en del af et sparekatalog med en række forslag.
De Konservatives Rasmus Jarlov, der er formand for Folketingets Forsvarsudvalg kan endnu ikke sige, om regeringen i sit udspil vil foreslå at lukke Prinsens Musikkorps.
- Men personligt er vi imod, siger han til DR P4 Midt & Vest.
Folketingets partier går i gang med at forhandle Forsvarsforliget indenfor de næste par uger. Forliget skal gælde fra den 1. januar 2018 og fem år frem.
Sidst Prinsens Musikkorps var i fare for lukning, var det også en del af et sparekatalog - nemlig i juni 2010.
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland