Gå til hovedindhold
Erhverv

Norsk virksomhed investerer 100 millioner kroner i Skive

10-10-2017 KL. 18:11
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den norske virksomhed Quantafuel, som producerer diesel af plastaffald, vil som den første virksomhed etablere sig i GreenLab Skive i Kåstrup nord for Skive.

Quantafuel vil investere 100 millioner kroner i Kåstrup, hvor Skive Kommune arbejder på at etablere GreenLab Skive, der skal være et erhvervs- og forskningscenter for vedvarende energikilder.

Quantafuel forventer første spadestik til den nye fabrik i løbet af de næste par måneder.

Virksomheden har udviklet en teknologi til at omdanne plastaffald til miljøvenlig diesel af høj kvalitet.

- Produktionen af syntetisk diesel fra affaldsplast er en meget mere grøn produktionsform end normal dieselproduktion, og anlægget i GreenLab Skive kan reducere CO2-udledningen med op til 66 procent i produktionsleddet, fortæller Kjetil Bøhn, administrerende direktør for Quantafuel.

Anlægget i GreenLab Skive bliver virksomheden første i fuld skala.

- Det et kæmpe skridt for vores virksomhed. Dette anlæg bliver et referenceanlæg for vores strategiske udvikling og et udstillingsvindue for Quantafuel på verdensplan, oplyser Kjetil Bøhn.

Når den nye fabrik står færdig næste år, forventes den at give 20 nye arbejdspladser.

Bag udviklingen af GreenLab Skive står Energifonden Skive, som Skive Kommune driver.

Steen Harding Hintze, direktør for Energifonden Skive, har det seneste år sammen med Quantafuel og Skive Kommunes tekniske forvaltning arbejdet på at få aftaler og de tekniske detaljer på plads.

- For GreenLab Skive er etableringen af Quantafuel en milepæl af de rigtig store. En virksomhed som Quantafuel er visionær og ser affaldsproblemer som en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Vi er rigtig glade for, at de har valgt at placere sig i GreenLab Skive, siger Steen Harding Hintze.

Billedet her er en visualisering af, hvordan en del af GreenLab Skive kan komme til at tage sig ud.

Den tyske energikoncern E.ON er sammen med lokale landmænd godt i gang med at etablere et biogasanlæg i GreenLab Skive.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland