Gå til hovedindhold
Sport

Slået efter omsejling

11-10-2017 KL. 13:20
Empty

25-årige Kornum i aktion på Vesthavets vande ved Sylt på sit foil-bræt. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den lokale verdenssurfer, Sebastian Kornum, har netop afsluttet knap to ugers konkurrence på den tyske ø Sylt, hvor der blev sejlet en World Cup-afdeling, og Kornum endte med sølvet i sin foil-klasse - og var på den ene side glad, men også lidt skuffet.

- Det var så tæt, som det kunne være. Til sidst var jeg helt lige med Julien Quentel, og så skulle der en omsejlads til om guld/sølv, og her blev jeg altså slået marginalt, siger Sebastian Kornum, der oplevede et stævne med masser af tilskueropbakning og medieinteresse.

Han nævner i samme omgang, at han selv er den eneste, der har været på podiet ved alle sæsonens WC-afdelinger - men at førstepladsen mangler. Afdelingerne er blevet afviklet på Sylt (to gange), i Japan og i Spanien.

- Den må jo komme - for jeg har været så tæt på, siger den 25-årige skibonit, der har »hele verden«, som sin legeplads.

- Jeg har lige fået en indbydelse til i november at deltage ved en afdeling i Ny Kaledonien (på den anden side af verden og Australien). Der er langt om, men jeg regner med at deltage, siger han.

Forinden skal han i efterårsferien stå for en surf-skole for 70 børn ved Klitmøller sammen med Skive-kammeraterne Chris­tian Justesen og brødrene Morten og Peter Nors.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland