Dom i sag mod Danmark kan få betydning for børn født af rugemor

Børn født af betalt surrogatmor kan få bedre retsstilling, hvis kvinde vinder sag tirsdag i Strasbourg,

Udgivet:06. december 2022, 04.45

Læsetid:2 minutter

Tirsdag afgør Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, om en dansk kvinde skal have lov til at adoptere de tvillinger, som en ukrainsk rugemor fødte i 2013. Højesteret har i 2020 nægtet adoption, da rugemoren modtog penge. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

1 år siden

STRASBOURG Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger tirsdag dom i en sag, hvor en dansk kvinde har lagt sag an mod Danmark. Kvinden vil have lov til at adoptere de tvillinger, en ukrainsk surrogatmor fødte i december 2013.

Problemet er, har senest højesteret vurderet i 2020, at den ukrainske kvinde fik betaling for at være rugemor.

Frank Høgholm Pedersen, der er lektor i familieret ved juridisk fakultet på Københavns Universitet, har forsket i surrogati gennem en del år.

Han fortæller, at Danmark siden 80'erne har villet sanktioneret surrogati via adoptionsreglerne ved ikke at formalisere, at den kvinde, der gerne vil være mor, også kan blive den juridiske mor.

- Og derfor er reglerne, at hvis der er ydet en kompensation til graviditetsværten - hende, der har født børnene - så vil der blive givet afslag på stedbarnsadoption.

- Det, denne her sag handler om, er, er det en krænkelse af børnenes rettigheder, at de ikke kan få anerkendt den kvinde, som de facto fungerer som mor for dem, som retlig mor, siger Frank Høgholm Pedersen.

Falder afgørelsen ved domstolen i Strasbourg ud til kvindens fordel tirsdag, må Danmark rette ind efter menneskerettighedsdomstolens afgørelse.

Men et springende punkt er, hvor konkret eller generel afgørelsen bliver.

Ifølge Frank Høgholm Pedersen drejer det sig nemlig om "ret mange børn efterhånden" i Danmark, hvor kun den ene af forældrene - nemlig den biologiske far - er anerkendt som retlig forælder.

Mens den anden forælder - en mor eller en medfar - ikke kan få retlig anerkendelse som forælder, fordi surrogatmoren har fået penge.

- For de mange vil det være en betryggelse af retsstillingen og på en række områder give børnene en bedre retsstilling.

- For eksempel vil det betyde, at barnet så får to forsørgere. Når der kun er en retlig forælder, jamen så har barnet også kun én, der er retligt forpligtet til at forsørge det, siger han.

Uanset sagens udfald, mener Frank Høgholm Pedersen, at den danske lovgivning er forældet. Den varetager ikke de nødvendige beskyttelseshensyn til de involverede, fortæller han.

Den danske kvinde og hendes mand - børnenes far - tog efter fødslen i 2013 børnene med hjem til Danmark.

Dare Danmark, der er en familiepolitisk forening, vurderer ifølge Politiken, at der kommer omkring 200 surrogatbørn til Danmark om året.

/ritzau/