Folk og kirke: Vi trænger til en revy

Af Morten Rydal. sognepræst i Hem Hindborg, Dølby

»Du burde købe dig en tyrolerhat. Folk vil gerne ha’ no’et at grine af«. Sådan sang Johnny Reimar engang for mange år siden. Det med tyrolerhatten var vist noget pjank, men han havde ret i, at folk gerne vil have noget at grine af. Så helt ærligt: Hvorfor har Skive egentlig ikke en revy?

Jeg spørger helt alvorligt, for jeg tager faktisk humor dybt alvorligt: Hvorfor er Skive ikke kendt for en velgørende sjov og bidsk revy? De har veletablerede revyer i Sønderborg, Svendborg og Hjørring – så hvorfor ikke i Skive? Byen burde være stor nok til det. Det er en win-win: Vi trænger, og hvis revyen er god, vil byen komme på landkortet.

Jeg har ikke nogen beviser at holde mig til, men jeg har en mistanke om, at de alle sammen har fået et USB-stik i nakken, og hver morgen får fyldt nye fraser på af deres spindoktorer, så de kan gå ud til journalisterne og gentage sig selv med beundringsværdig stædighed
Morten Rydal, sognepræst

Som sagt: Revy og humor er for mig ikke bare pjank og halløj. Det er en dyrebar og meget vigtig dansk tradition. En revy skal være et åndehul, hvor vi kan få lov til le ad alt det selvhøjtidelige og oppustede og overalvorlige. Le ad magtfuldkomne politikere, tåbelige diktatorer, klimadommedagsprofeter, sundhedsapostle, militante og humorforladte feminister og woke-ister. Le ad alle kriserne, de uhyggelige el- og gasregninger, de tænderklaprende 19 grader på kontoret.

Men først og sidst skal vi have lov at le ad os selv. En velfungerende revy stiller et spejl op for os, så vi ser os selv – og kommer til at grine. Det sidste er så sundt.

Jeg skriver dette i min egenskab af sognepræst. For det er ganske indlysende for mig, at revyen – den er født i en kristen verden. Modsat f.eks. islam, som er født og formet i magtens korridorer blandt humorforladte arabiske krigskarle i Bagdad, er kristendommen fra begyndelsen magtkritisk. Islam er selvhøjtidelig og magtfuldkommen. Kristendommen er helt grundlæggende skeptisk over for al menneskelig magt. Alle steder i Biblen finder man krads kritik af konger, ledere, skriftkloge og præster. Ligesom man i det hele taget finder masser af selvkritik, sarkasme, spot, ironi, selvironi og humor.

Læs også:

Folk og kirke: Retræte ved et dødsleje

Jesus er ingen undtagelse. Hans lignelser er ikke de fromme historier, som folk tror. De er som regel underfundige og dobbelttydige angreb på de toneangivende farisæere og skriftkloge. Middelalderen kalder vi mørk, men middelalderen er fuld af farver og humor. Tænk på kalkmalerierne. Alle kender historierne om malerne, der gjorde nar ad konger, biskopper og præster i den våde kalk. Men man glemmer, at det faktisk var de selvsamme biskopper og præster, som godkendte billederne. Klogt og selvkritisk indså de, at folk skulle have lov til at le ad dem bag deres ryg.

Lad mig i den forbindelse give et gratis råd til alle chefer og mellemledere: Giv medarbejderne lov til at grine og gøre nar ad dig bag din ryg. Vær ikke så selvhøjtidelig at du vogter over din ære i kontorlandskabet. Ligesom du bør gå tidligt fra julefrokosten, bør du også give medarbejderne et frirum til at le ad dig.

Læs også:

Folk og kirke

Man må også gerne le under en prædiken, ja, selv til en begravelse. Hvis præsten i sin prædiken kan få menigheden til at le - ad sig selv, har han måske bedre end med mange smukke ord lært dem, hvad en synder er: Det er en, der fejlagtigt tror, han er Gud, men ikke er det. Jeg mener ikke, præsten skal stå og fortælle vittigheder, men humor er et godt våben, når man vi fremme forståelse og selvindsigt. Revyen eller den gode stand-up har sin vigtige samfundsopgave i at prikke hul i alt det overalvorlige og opblæste og få det i øjenhøjde. Fald-på-halen-komik er ikke godt nok i sig selv. Lokumshumor heller ikke. Humor i en revy skal kradse, skubbe, genere, udfordre og vende på hovedet.

Læs også:

Folk og kirke: Bifald i kirken

Tænk over det: Min ikke en hurtig rundspørge blandt Skive Folkeblads læsere vil kunne give stof til en svidende sketch om Skive kommune? Men også på landsplan burde der være rigeligt med stof.

Jeg behøver blot at nævne vores Olsen-Bande af en regering og dens dumstædige kamikaze-angreb på Store Bededag.

Eller hvad med den omsiggribende mani blandt vore politikere: At de taler som papegøjer og stædigt gentager den samme frase om og om igen. Jeg har ikke nogen beviser at holde mig til, men jeg har en mistanke om, at de alle sammen har fået et USB-stik i nakken, og hver morgen får fyldt nye fraser på af deres spindoktorer, så de kan gå ud til journalisterne og gentage sig selv med beundringsværdig stædighed.

Jeg hørte et interview med en partiordfører, og så gav mig til at tælle. Otte gange i løbet af mindre end et minut lykkedes det ordføreren at gentage præcis den samme sætning. Prøv selv at tælle efter i store bededags-debatten: »Vi står i en ekstraordinær situation«, »vi har krig i Europa«, »vi kommer til at træffe upopulære beslutninger«. Fortsæt selv. Den slags skal udstilles. Her har revyen en oplagt opgave. Politikerne skal have én over næsen, når de taler ned til vælgerne og tror, vi er dumme.

Så: Hvorfor i alverden har Skive ikke sin egen revy?