Leder: Nye Borgerlige styrer mod afgrunden

Blå blok og Moderaterne var kun ét mandat fra at have flertallet ved valget 1. november. Hvad forløbet ville have været, hvis Moderaterne og de blå havde fået ét mandats flertal er uklart, men det har i hvert fald vist sig, at Nye Borgerlige har tummel, krise og begyndende opløsningstendenser, og hvis en regering skulle bygge på Nye Borgerlige, ville det blive som at bygge på sand...

Straks efter valget røg Mette Thiesen ud af NB-folketingsgruppen efter en sag, hvor hendes kæreste havde truet og banket en ansat i Nye Borgerlige - ja, det går livligt for sig! Senere fulgte Pernille Vermunds melding om, at hun stopper som formand og ikke genopstiller ved næste valg. Med udsigten til, at den noget kantede Lars Boje Mathiesen i starten af februar bliver valgt som nu formand for Nye Borgerlige, valgte det unge folketingsmedlem, Mikkel Bjørn, i går at skifte til Dansk Folkeparti, og ledende folk i Nye Borgerliges ungdomsafdeling synes at være på vej til at gøre det samme.

Kort sagt: Det sejler i Nye Borgerlige, og partiet har klar kurs mod den parlamentariske afgrund. Det er lige nu svært at forestille sig, at man med Lars Boje Mathiesen i spidsen - i stedet for Pernille Vermund - vil kunne klare spærregrænsen på to procent. I forvejen er det svært at tro, at der vedblivende skulle være plads til tre partier til højre i dansk politik - Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Længe har det været forventningen, at DF ville få det sværest, men efter frifindelsen af Morten Messerschmidt og de interne opgør i Nye Borgerlige, er det nu det bedste bud, at det bliver Nye Borgerlige, der ikke klarer næste valg.

I så fald er det en gevaldig nedtur for et parti, der havde et godt kommunalvalg i 2021, og som for et års tid siden lå med omkring otte procents tilslutning. Så kom Danmarksdemokraterne og løb med mange af Nye Borgerliges forventede vælgere, og disse vælgere kommer næppe retur.

Nye Borgerlige har i høj grad også været båret af en vis gennemslagskraft hos Pernille Vermund, og partiet var i høj grad hendes projekt. At der nu er intern tummel i partiet kommer tilsyneladende ikke bag på hende: - Jeg vidste jo godt, at det kunne blive grimt, lød det i går fra Pernille Vermund, og om udbryderen til DF, Mikkel Bjørn, sagde hun lidt opsigtsvækkende, at hun »havde troet, at der var mere nosser i ham«. Den udtalelse dæmper næppe utilfredsheden i partiet, men Vermund er formentlig lige glad. Hun synes i den grad at være på vej ud af politik, hvor hun ikke har sat varige, positive spor.

Dansk Folkeparti må omvendt føle, at man har fået ny energi, og efter stor afgang af DF´ere til Danmarksdemokraterne, er der nu ro internt hos Dansk Folkeparti. Samlet set fjernes dog ikke indtrykket af en såkaldt blå blok med store interne udfordringer. Med uroen i Nye Borgerlige får Jakob Ellemann-Jensen endnu en begrundelse for at have valgt midterregeringen, og der er ingen forsonings-toner fra Inger Støjberg, der ultimativt siger, at hun aldrig kan pege på Ellemann som statsminister. Hun taler ellers selv om den »blå familie«, men hvis det er en familie er den unægtelig hårdt ramt af forskelle, tummel og dårlig stemning.

O.D.