112

Ny påsat brand: Bord-bænke-sæt udbrændt på legeplads

4. august 2021, 09.09

Arkivfoto

POLITI Kort før klokken 5 onsdag morgen blev politiet og brandvæsnet kaldt til legepladsen på Jeppe Aakjærsvej i Skive. Der stod ild op ved den store sekskantede pavillon.

Da brandvæsenet havde slukket branden, kunne man konstatere, at der var blevet sat ild til et bord-bænke-sæt, der udbrændte. Ilden havde også delvist fået fat i halvtaget på pavillonen. Halvtaget har fået røg- og sodskader.

Politiet er sikre på, at branden er påsat, og derfor opfordrer de alle eventuelle vidner og personer med viden om, hvem gerningsmanden kunne være, til at henvende sig til politiet på telefonnummer 114.

Politiet arbejder videre med sagen.

Læs også
Omfattende hærværk i anlægget - hver dag: Fuglevoliere blev angrebet med molotov-cocktails
Abonnement