Regeringen sender redningskrans: Millioner på vej til kriseramt lufthavn

Statsmillioner sendes afsted til Midtjyllands Lufthavn

Udgivet:23. marts 2023, 20.15

Læsetid:3 minutter

Midtjyllands lufthavn Foto: Morten PedersenMidtjyllands lufthavn Foto: Morten Pedersen

Peter Andersen
Digital redaktør

2 måneder siden

Regeringen sender redningskrans: Millioner på vej til kriseramt lufthavn

Regeringen har torsdag underskrevet en aftale om at støtte lufthavnen med 4,2 millioner kroner om året de kommende to år.

Det skriver TV MidtVest.

- Det glæder mig enormt meget. Her i perioden hvor den har været lukket, er det gået op for mange, hvor vigtig lufthavnen er, så det er virkelig en god nyhed, at der nu kan komme fly i luften igen, siger transportminister Thomas Danielsen (V) til TV MidtVest.

Der har ikke fløjet rutefly fra Karup siden 9. december sidste år, hvor lufthavnen lukkede på ubestemt tid, fordi der var for få passagerer, der benyttede sig af den. Men med den nye statsstøtte ser det ud til, at lufthavnen igen kan komme på vingerne.

- Jeg har besøgt alle de ni ejerkommuner, bedt dem lægge hånden på kogepladen og sagt, at de skulle være med, hvis jeg skulle arbejde på at finde en løsning, og det har jeg nu gjort, siger transportministeren.

Tidligere har bestyrelsesformanden for lufthavnen og borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V), fortalt, at der var fundet en flyoperatør til ruten mellem Karup og København, hvis lufthavnen vel at mærke kunne få støtte fra staten.

Frem til lufthavnen lukkede var det DAT (Danish Air Transport), der tog sig af flyvningerne på strækningen, men det er endnu uvist, om det er dem, bestyrelsen har lavet en ny aftale med.

- Det er jo ikke mig, som hyrer en flyoperatør, men lufthavnen har sagt, at de ville flyve, hvis de fik statsstøtte, siger Thomas Danielsen (V).

Fredag klokken 13.30 har bestyrelsen indkaldt til pressemøde om lufthavnens fremtid.

Midtjyllands Lufthavn er ejet af Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg Kommuner.

Gennem mere end 10 år har lufthavnen gang på gang givet underskud, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke har en berettigelse, mener transportministeren.

- Andet kollektiv transport – om det så er busser eller tog– får jo også offentlig støtte, for at det er rentabelt, siger han og tilføjer:

- Den er afgørende for at binde Danmark bedre sammen.

I forvejen får de regionale lufthavne i Odense og Sønderborg økonomisk støtte fra staten, og det har været med til at tale for, at der skulle findes en lignende løsning i Karup, fortæller ministeren. Når de to år, der indtil videre er afsat penge til, er gået, skal der lægges en ny fællesplan for de regionale lufthavne.

- Efter jeg er blevet minister, har jeg fået øjnene op for, at de bliver drevet vidt forskelligt. De er alle vigtige, og fra 2025 skal vi have lavet en plan for, hvordan de kommer til at køre så ensartet som muligt. Jeg glæder mig allerede nu til at sikre en langsigtet plan, siger Thomas Danielsen (V).

Pengene til Midtjyllands Lufthavn er fundet indenfor ministeriets egen budgetramme.

Læs også
Wilbek indkalder til pressemøde om lokal lufthavn Wilbek indkalder til pressemøde om lokal lufthavn
Læs også
Wilbek indkalder til pressemøde om lokal lufthavn
Læs også
Lufthavnsansatte er stadig på job: Vi håber på ny operatør Lufthavnsansatte er stadig på job: Vi håber på ny operatør
Læs også
Lufthavnsansatte er stadig på job: Vi håber på ny operatør
Læs også
Ulrik Wilbek vil have erhvervsliv til at puste liv i lufthavn Ulrik Wilbek vil have erhvervsliv til at puste liv i lufthavn
Læs også
Ulrik Wilbek vil have erhvervsliv til at puste liv i lufthavn
Læs også
Alt for få passagerer: Minister undersøger om han kan hjælpe lufthavnen i Karup Alt for få passagerer: Minister undersøger om han kan hjælpe lufthavnen i Karup
Læs også
Alt for få passagerer: Minister undersøger om han kan hjælpe lufthavnen i Karup
Læs også
Støjberg: Vi er forpligtet til at få lufthavnen op at køre Støjberg: Vi er forpligtet til at få lufthavnen op at køre
Læs også
Støjberg: Vi er forpligtet til at få lufthavnen op at køre