
Kommunen vil sikre færgedriften: Færgefolk er inviteret til dialogmøde
Chefen vil have vagtplanerne til at hænge sammen, så færgen ikke skal aflyses igen
Udgivet:07. september 2023, 09.01
Læsetid:2 minutter
Skive Kommune vil sikre, at der er stabil færgedrigt og har derfor inviteret færgeriets medarbejdere til dialogmøde. Arkivfoto
TRAFIK I næste uge er medarbejderne i Fursund Færgeri inviteret til dialogmøde med forvaltningen i Skive Kommune. Det fortæller kommunen i en pressemeddelelse.
Det sker efter, at det natten mellem fredag og lørdag i sidste uge var nødvendigt at indstille driften, fordi sygemeldinger gjorde det umuligt at opretholde driften.
En af udfordringerne i færgeriet er at få vagtplanen til at hænge sammen, og det har skabt frustrationer på begge sider af bordet.
Skive Kommune, der ejer Fursund Færgeri, har ansvaret for færgedriften, vagtplanlægningen og arbejdstidsstyringen, og her vil man gerne undgå en lignende situation som i sidste uge.
Forvaltningen for Teknik, Miljø & Udvikling har derfor inviteret medarbejderne ved færgen til et dialogmøde, hvor formålet er, at parterne sammen finder løsninger, der sikrer en stabil færgedrift.
- Det vigtigste lige nu er, at der bliver skabt ro, så vagtplanerne kommer til at hænge sammen. Det handler om at skabe tryghed for borgerne, men også om at tage ansvar overfor medarbejdernes trivsel, siger Christian Axelsen, der er chef for Drift & Anlæg i Forvaltningen for Teknik, Miljø & Udvikling i Skive Kommune.
Han beklager fortsat, at færgen ikke kunne sejle fredag nat.
- Vi vil gerne gentage vores store forståelse for den utryghed, det skabte hos vores borgere, at færgen ikke sejlede. Men vi var som myndighed nødt til at tage ansvar for situationen og håndtere den på forsvarlig vis. Vi var i timerne op til aflysningen i dialog med beredskabet og ældreplejen, så vi havde taget nødvendige forholdsregler for at skabe tryghed og sikkerhed i situationen, siger Christian Axelsen.


Samtaleemne på øen: Hvad sker der for vores færge?


Bølgerne går højt blandt færgefolk: - Det er helt forfærdeligt


Fuld politisk opbakning til forvaltning i færgestrid: - Utroligt vigtigt at komme til bunds i færgeriets drift


Færge måtte indstilles natten til lørdag: - Vi er ramt af flere sygemeldinger
Indlæser debat