112

Brandvæsen tilkaldt til bil-uheld: Gasflaske lækkede i bagagerum efter sammenstød

27. september 2021, 10.11

Arkivfoto: Jakob Stigsen Andersen

TRAFIKUHELD Mandag morgen ved ni-tiden var to personbiler involveret i et færdselsuheld i krydset mellem Dølbyvej og Marianevej.

Uheldet var dog ikke så alvorligt, at der skete nogen personskade, men Nordvestjyllands Brandvæsen blev alligevel tilkaldt.

- I den ene bil lå der to gasflasker i bagagerummet, og den ene gasflaske var blevet utæt efter uheldet. Derfor var vi lige ude og sikre os, at flasken blev lukket forsvarligt igen, siger indsatsleder Jan Nygaard Christensen.