Fem konkrete punkter til genopretning af en skør udlændingepolitik

Udgivet:30. september 2022, 08.22

Læsetid:3 minutter

Kathrine Olldag.

Af Kathrine Olldag udlændinge- og integrationsordfører (R) Folketingskandidat i Storkreds Vestjylland

UDLÆNDINGE Hvad betyder »sund fornuft i udlændingepolitikken« for Radikale Venstre? Det spørgsmål fik jeg forleden af en folkeskoleelev, og hvilket bedre sted at starte end med at svare på et ret enkelt spørgsmål.

Lad mig lægge ud med at fastslå: Ja, Radikale Venstre har gennem årene været konfliktsky over for integrationsproblemer. Vi har diskuteret tonen fremfor virkelighedens problemer. Der er f.eks. masser af social kontrol og undertrykkelse i forskellige miljøer. Det er et stort problem, og det gør også os rasende. Alle piger og drenge har ret til at vælge deres eget liv. Men vi skal løse de reelle problemer, og ikke bare udnytte dem som populisterne gør. Man kan sagtens både glæde sig over, at integrationen generelt går fremad, og samtidig lave indsatser, der målrettet sætter ind, der hvor problemerne er. Det er ikke et enten - eller, men et både - og.

Vi skal f.eks. bekæmpe utrygheden i S-togene, men ikke kalde alle indvandrerdrenge ballademagere. Vi synes også, at dem der ønsker sig statsborgerskab skal kunne tale dansk, og nej, hvis man har begået en grov forbrydelse, skal man naturligvis ikke have statsborgerskab. Ja selvfølgelig er der behov for kontrol med indvandringen. Antal betyder noget.

Vi er enige i langt størstedelen af den førte udlændingepolitik. Vi har blot fem enkle og pragmatiske udlændingepolitiske forslag.

Fem konkrete punkter, som i bund og grund bare er sund fornuft, synes vi. De kommer her.

For det første skal unge mennesker, som tager en videregående uddannelse, ikke straffes af reglen om, at kun arbejde og ikke uddannelse tæller med, når man søger om permanent opholdstilladelse. Vi skyder os selv i foden, fordi vi bruger penge på først at uddanne dem for derefter at holde dem hen på midlertidig ophold med henblik på hjemsendelse. Alt hvad vi beder om er, at uddannelse tæller med i ansøgningen om permanent opholdstilladelse.

For det andet er reglerne for familiesammenføring blevet så stramme, at de rammer rigtigt mange danskere. Danske statsborgere, som er gift med en person fra et tredjeland, kan kun få sin ægtefælles til Danmark, hvis vedkommende har en rigtig god årsløn. Fast arbejde, dokumentation for uddannelsesniveau etc. er også med til at gøre det så svært, at hundredvis af dansk-internationale par er tvunget til at flytte til Nordtyskland eller Sverige for at kunne være sammen. Alt hvad vi beder om, er at reglerne laves om, så danske familier ikke splittes ad.

For det tredje synes vi, at unge, der er født og opvokset i Danmark, som har bestået Folkeskolens afgangsprøve og ikke været kriminelle skal have automatisk statsborgerskab når de bliver 18 år. De er fuldt integrerede, taler flydende dansk, tager uddannelse, stifter familie, lyder og agerer som danskere – og alligevel skal de igennem en flerårig ydmygende ansøgningsproces for at få statsborgerskab. Der har været masser af absurde sager fremme i medierne, hvor det igen og igen står lysende klar, at vi igen som samfund skyder os selv i foden ved at holde denne gruppe ude i strakt arm. En ud af ti, der i dag fødes i Danmark er ikke dansk statsborger.

Alt hvad vi beder om er, at vi belønner dem for at være det de er – nemlig danskere – og giver dem statsborgerskab når de bliver 18 år.

For det fjerde vil vi gerne sætte en stopper for hjemsendelsen af syriske flygtninge. Assads Syrien er ikke sikkert, hvilket mange internationale rapporter igen og igen har slået fast. Langt de fleste forsøg på hjemsendelser omgøres i Flygtningenævnet, så hvorfor hive folk ud af skolen eller ud af arbejdspladsen og forsøge at sende dem til et land, vi ikke engang har en hjemsendelsesaftale med. Resultatet er, at de ender på udrejsecenter, hvilket ikke giver nogen mening, hverken for syreren selv eller for det danske samfund.

Det femte er ikke et forslag. Det er et krav. Hvis man gerne vil have magten med radikale mandater i ryggen, enten som støtteparti eller med i regeringen, så skal projekt asyllejr i Rwanda droppes.

Det er sådan set bare det. Vildere er det ikke. Synes du også, det er sund fornuft?

Indlæser debat