112

Involverede personer tavse efter to gange slagsmål i Skive i nat

8. juli 2021, 09.03

Arkivfoto. Politibil. SKive Politi

POLITI To gange natten mellem onsdag og torsdag måtte politiet rykke ud til slagsmål i Skive. Første gang var på Havnevej klokken 01.16. Politiet fik en melding om, at flere unge mennesker var i slagsmål med hinanden. De kom derned og fik fat i et par stykker, men ingen ville sige noget, og ingen ville anmelde noget. Politiet gør derfor ikke mere ved den sag.

Godt tre kvarter senere måtte politiet til Ågade, hvor der også var melding om slagsmål. Her fik politiet fat i tre drenge på 19, 18 og 18 år. De ville heller ikke anmelde noget - hverken den formodede gerningsmand eller den forurettede. Politiet gør derfor heller ikke mere ved den sag.

Læs også
Kvinde overså vigepligt: To kørt til tjek på sygehuset