Et håndværk der kræver akkuratesse: Klinkbyggede træbåde er blevet kulturarv

På den nedlagte produktionshøjskole står der både en renoveret sjægte og en drivkvase og venter på at komme i vandet til foråret. 2022 ser også ud til at blive året, hvor kopien af en krydstoldsjagt endelig kan søsættes

Udgivet:15. januar 2022, 16.54

Læsetid:4 minutter

Krydstoldjagtens dæk får sort beg i sprækkernene mellem plankerne.

Peter Welander
| pew@skivefolkeblad.dk

BÅDE I december sidste år blev det offentliggjort, at Nordens klinkbyggede træbåde - og traditionerne omkring dem - nu er officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.

Og det har også betydning for maritime miljøer med interesse for gamle både og joller omkring Limfjorden, eksempelvis Krydstoldjagtforeningen i Skive.

- Vi er en del af UNESCOs liste, siger foreningens formand Ejgil Brun Kristensen.

Med optagelsen på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv forpligter de nordiske lande sig simpelthen til at videreføre denne maritime kulturarv med klinkbyggede både, som har været kendt siden vikingetiden.

Og Krydstoldjagtforeningen, der holder til på den nu nedlagte produktionshøjskole Marienlyst, er en del af den forpligtelse.

- Man er nødt til at påtage sig det ansvar, siger Ejgil Brun Kristensen lørdag, hvor foreningen har besøg af andre »båd-nørder« fra Hjarbæk Sjægtelaug og Fjordkultur i Struer.

Her sparkes der dæk - ikke bildæk, men båddæk - når mændene mødes og udveksler erfaringer med at bygge, renovere og sejle de gamle træbåde.

- Vi skal holde den tradition ved lige: med at bygge, vedligeholde og sejlads. Det er kulturarv. Så vi skal overføre den til nogle nye generationer, siger Ejgil Brun Kristensen.

Jollerne - sjægter, smakkejoller og drivkvaser - er oprindeligt bygget af lærer Ole Brauner sammen med elever på Produktionshøjskolen Marienlyst.

- Det var så stor en succes, at det blev til 15-16-17 stykker, optæller Ole Brauner og konstaterer om de klinkbyggede joller:

- Hvis der ingen unge mennesker har været (på produktionshøjskolen; red.), så var de ikke blevet bygget.

I 1991 begyndte Ole Brauner og elever på produktionshøjskolen også at bygge en tro kopi af Krydstoldjagt nr. 27.

Projektet har været længe undervejs og været afhængig af antallet af lever på skolen - og også ligget helt stille i 10 år.

Efter produktionhøjskolen lukkede, har Krydstoldjagtforeningen overtaget projektet for få år siden.

Og Ole Brauner hjælper med rådgivning på krydstoldjagtbyggeriet, og når jollerne skal renoveres.

Krydstoldjagt i vandet i år

Når det gælder Krydstoldjagt nr. 27 ser det ud til, at 2022 bliver året, hvor skibet endelig bliver færdig til at komme i vandet.

Sort beg på dækket

Denne lørdag er en af foreningen ansat fagmand i fuld gang med at hamre hamp ind i diverse sprækker på dækket og lægge sort beg på bagefter, så byggeriet holder tæt.

Formand Eigil Brun Kristensen er begejstret for, hvordan rekonstruktionen af Krydstoldjagt nr. 27 er ved at tage form.

- Den er rekonstrueret efter de gamle tegninger fra 1892, fortæller han.

Når Ejgil Brun Kristensen bliver bedt om at forklare sin fascination for klinkbyggeri, handler det om spændingen ved at få nogle enheder, udformet i træ, til at hænge sammen.

For der er ikke noget, der er lige i klinkbyggeri. Så spændingen er stor, når man har snedkereret et bræt eller en planke: Passer det nu til de øvrige del på båden?

- Det er en akkuratesse, man skal arbejde med, forklarer Ejgil Brun Kristensen.

Et stykke bådhistorie

Glenn Riis og Claus Justesen står henne ved en af jollerne, som de har været med til at renovere.

Det er en drivkvase, som er bygget, så den er god til at drive sidelæns, mens den trækker et trawl efter sig. Det er en fiskemetoder, som limfjordsfiskere anvendte i sin tid.

- Det er jo et stykke historie, vi arbejder med. De kræver en masse kærlighed, siger Claus Justesen om jollerne.

Han kigger over på en sjægte ved siden af drivkvasen og minder om, at sådan en lille fiskebåd på fjorden kunne være altafgørende i gamle dage.

- Den kan brødføde en familie, siger han.

Glenn Riis er uddannet murer,men fascineret af at udforske klinkbyggeriets håndværk som frivillig i Krydstoldjagtforeningen.

Men også det at sejle med jollerne - der er uden motor - ude på fjorden og teste deres sødygtighed efter vinterens renoveringsarbejde har stor betydning for Glenn Riis.

- Når jeg kommer ud på fjorden, så er det min måde at koble af på, siger Glenn Riis, som i øvrigt selv har været elev på Produktionshøjskolen Marienlyst for mange år siden.

Og hans opfordring er, at flere gamle elever kommer og kigger forbi, og måske ligefrem melder sig ind i foreningen og tager del i arbejdet med bådene.

- Vi kunne godt tænke os at se nogle af de gamle elever herfra, siger Glenn Riis.

Claus Justesen og Glenn Riis (de to mænd med front mod kameraet) har været med til at renovere drivkvasen bag dem. Forrest i billedet ses en nyrenoveret sjægte.
Akkuratesse er nøgleordet, når der bygges træbåde.
- Når jeg kommer ud på fjorden, så er det min måde at koble af på, siger Glenn Riis (t.h.), som i øvrigt selv har været elev på Produktionshøjskolen Marienlyst for mange år siden. Glenn Riis har været med til at renovere den fine drivkvase, han her står ved.
Efter der er hamret hamp ind mellem plankerne lukkes der til med sort beg på dækket af Krydstoldsjagt nr. 27, som efter planen forhåbentlig kan søsættes her i 2022. Projektet blev påbegyndt for over 30 år siden.
Krydstoldjagtforeningen i Skive havde lørdag besøg af båd-nørder fra både Struer og Hjarbæk.
Som lærer på produktionshøjskolen i sin tid var det Ole Brauner, som klinkbyggede 15-17 smakkejoller, sjægte og drivkvaser sammen med eleverne - og desuden (også sammen med elever)igangsatte projektet med at rekonstruere en krydstoldjagt tilbage i 1991. I dag rådgiver han den forening, som har overtaget projektet efter skolens nedlæggelse. Foto: Steen Don