Kommende Kåstrup-fabrik får europæisk pris for banebrydende produktion

Udgivet:18. november 2019, 11.28

Læsetid:1 minut

BiomassProtein på Skive Havn projektleder Birter Abel BiomassProtein

Jens Kristensen
Journalist| jkr@skivefolkeblad.dk

Virksomheden BiomassProtein er i Bruxelles blevet tildelt prisen som Europas mest innovative såkaldte SME-selskab inden for kategorien bioteknologi i landbrugserhvervet.

BiomassProtein producerer protein på basis af græs. Virksomheden har iværksat test-produktion på havnen i Skive.

Samtidig er man ved at skaffe penge til en ny fabrik i GreenLab Skive i Kåstrup, som man forventer kommer til at beskæftige omkring 20 medarbejdere.

Fabrikken i GreenLab Skive ventes at være i fuld drift i 2021 med fremstilling af økologisk foderprotein som erstatning for importeret soja. Efterfølgende skal der etableres en produktion af et såkaldt højkvalitets fødevareprotein.

Prisen gives af organisationen EuropaBio, som er sammenslutningen af europæiske bioindustrier.

Prisen uddeles blandt de mest innovative små og mellemstore selskaber (SME) i Europa for deres innovation samt bidrag til det europæiske fællesskab.

BiomassProtein-direktør Peter Lübeck modtog prisen i Bruxelles sammen med Mette Lübeck, der var med til at grundlægge BiomassProtein. Prisen blev ledsaget af en check på 10.000 Euro (ca. 75.000 kr.).

- Vi er meget glade for denne pris og ser det som en anerkendelse af det vigtige arbejde, vi udfører med at finde nye og bæredygtige kilder til at imødekomme verdenens efterspørgsel efterproteiner. Det er væsentligt for os, at vi både kan etablere en løsning, som understøtter klimaet, men som samtidig kommercielt er en god ide, siger Peter Lübeck.

Mest læste

Erhverv

Se flere

Mest læste på Skive Folkeblad

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere