DET ER DIT VALG - KV21

Tag vores test: Hvilken kandidat er du mest enig med til kommunalvalget?

Tag Folkebladets lokale kandidattest og find de byrådskandidater, du er mest eller mindst enig med om lokale forhold og politiske beslutninger

6. oktober 2021, 10.55

KOMMUNALVALG Den tredje tirsdag i november er der hvert fjerde år i Danmark valg til byråd og regionsråd. Det er nok gået de færrestes opmærksomhed forbi, at vi med hastige skridt nærmer os netop sådan en valgdag.

Tirsdag 16. november skal vi i stemmeboksene og sætte kryds ved det parti eller den kandidat, som vi godt vil være repræsenteret af de kommende fire år. I henholdsvis vores kommuner og regioner.

Find din kandidat

Måske har du allerede udset dig en kandidat eller et parti, der skal have din stemme, når du står i stemmeboksen 16. november. Eller hvem der i hvert fald ikke skal have dit kryds.

Eller måske er du faktisk lidt i tvivl om, hvem du egentlig er mest eller mindst enig med, når det kommer til lokale forhold.

Fortvivl ikke. Der er hjælp at hente. Både til at blive klogere på lokalpolitiske forhold og kandidaters og partiers holdninger - og til at blive klædt endnu bedre på til valget 16. november og finde den rette kandidat for dig.

På Skive Folkeblad har vi et ret smart værktøj til at synliggøre, hvor dit kryds måske skulle pege henad. På skivefolkeblad.dk/kandidattest kan du fra i dag tage Folkebladets hyperlokale »Find din kandidat«-test. Den fortæller dig, hvordan dine holdninger til udsagn om lokale forhold matcher med kandidaternes holdninger til samme udsagn.

Vi har inviteret alle 91 opstillede kandidater fra de 10 opstillede lister/partier til kommunalvalget i Skive Kommune til at svare fra »mest enig« til »mest uenig« på 16 lokale udsagn - om alt fra skatteprocent og folkeskoler til kultur og ældrepleje.

Størsteparten af de opstillede kandidater har valgt at medvirke, så der er gode sammenligningsmuligheder. Kandidaterne har også samtidig haft lejlighed til at skrive lidt om deres mærkesager, så dem kan du også læse om.

Tag testen her:

Kandidat-test

Populært værktøj

Vi ved fra andre mediers erfaringer fra tidligere valg, at kandidattest er et populært værktøj for mange vælgere. Især fordi den er lokal. For når alt kommer til alt, så er det jo det nære, der betyder mest i vores hverdag, og det er netop det nære i vores liv, byrådet og kommunen beskæftiger sig med hver eneste dag. Testen kan måske ikke afgøre dit endelige beslutning 16. november, men den kan give dig en pejling på, hvor du skal sætte dit kryds.

Der er desuden både underholdningsværdi og lokalpolitisk viden at hente ved at sammenligne ens egne holdninger med holdningerne hos dem, der gerne vil vælges til de 27 pladser i Skive byråd .

Tema på skivefolkeblad.dk

Udover »Find din kandidat«-testen kan du på skivefolkeblad.dk finde hele temaet »Det er dit valg«, som vi gik i luften med i sidste uge.

Her samler vi som optakt til valget om seks uger al valgrelateret indhold og den lokale valgdebat, så du har et godt overblik og kan blive ekstra godt klædt på til dit lokale valg, inden du skal stemme 16. november.

Indlæser debat...