Ung fyr mistede sin knallert

30. september 2021, 13.36

Trafik Mandag formiddag klokken 10 blev en 15-årig dreng fra Oksbøl standset på sin knallert, da han kom kørende på Nylandsvej i Vinderup.

- Det viste sig, at knallerten kunne køre 46 kilometer i timen, og da det var anden gang, at han blev taget i, at hans knallert kan køre mere end 43 kilometer i timen, blev knallerten konfiskeret, siger politiassistent David Dyrmose fra lokalpolitiet i Holstebro.