Gå til hovedindhold
Debat

12 ton kvælstof og valgflæsk

21-02-2019 KL. 11:07
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er en billig omgang for Christiansborg-politikerne at falde over landbrugserhvervet for at pudse deres egne miljøprofiler og promovere sig selv overfor det øvrige samfund.

Der er efterhånden ikke mange kryds at hente på valgdagen hos landbruget, da antallet af stemmeberettigede gennem årene er faldet drastisk.

Ida Auken, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og en del andre politikere, der bejler til en plads i det nye folketing, har selvfølgelig for længst kalkuleret med, at det stort set er risikofrit at angribe landbrugserhvervet uden negativ effekt på de antal stemmer, de kan opnå ved det kommende folketingsvalg.

Jens Knudsens indlæg i Skive Folkeblad lørdag den 16. februar beskriver på glimrende vis, hvordan den frivillige aftale om reduktion af kvælstofudledningen med 2450 ton inden 2021 er godt i gang med at blive implementeret gennem de fire virkemidler: Vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og minivådområder.

Samlet set er landbruget nået langt i processen, men et af de fire områder tager lidt længere tid at få gennemført. Det er så her, Ida Auken bruger 12 ton som ammunition til at skyde landbruget i skoene, at frivillige aftaler ikke dur, når det gælder landbruget. Det er simpelt hen ikke rigtigt.

Landbrugserhvervet gør en kæmpe indsats hver dag for at producere fødevarer af høj kvalitet på en etisk og bæredygtig måde. Jeg er overbevist om, at erhvervet nok skal nå målsætningen inden 2021.

Det er trist, at vi i landbrugserhvervet, som skaber en eksportindtægt på mere end 150 mia. kr. og tusindvis af arbejdspladser i følgeindustrierne, skal føle os som en gruppe, de enkelte politikere mere eller mindre hæmningsløst,kan bruge til profilering af sig selv i en valgkamp.

Vi som industri, der leverer produkter til landbruget, arbejder intenst på udvikling af nye teknologier, der kan optimere produktionen og reducere miljøbelastningen. Der arbejdes ligeledes med udvikling af nye proteintyper, som f.eks. søstjerner, insekter og forarbejdet græs, der kan indgå i foderblandingerne som proteinkilder.

Foderstofindustrien arbejder tæt sammen med svineproducenterne på at udvikle fodertyper, der kan reducere udledningen af kvælstof betragteligt.

Devamin-teknologien, som anvendes i foder til svin, reducerer brugen af soja. Teknologien anvendes allerede i Irland og Storbritannien i svineproduktionen med stor succes.

Når teknologien bliver fuld implementeret i dansk svineproduktion, vil det reducere importen af soja med mere end 300.000 ton på årsbasis. Udledning af kvælstof vil blive reduceret med 25 procent, den globale CO2-balance forbedres, og der vil være en væsentlig reduktion af lugtgenerne til det omgivende miljø. (For at producere 300.000 tons soja skal der fældes ca. 75.000 ha regnskov).

Kære politikere, giv os nogle gode og rimelige arbejdsbetingelser. Lad være med at tale landbruget ned, så skal vi nok levere på sunde fødevarer, miljø, bæredygtighed og en øget eksport til gavn for det fælles samfund.

Åge Staun,

direktør,

A-One Danmark,

Ågade 16,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland