Fladt sundhedsvæsen med plads til forbedring

Udgivet:18. september 2023, 11.19

Læsetid:2 minutter

Inge Jensen skriver om bureaukrati, finansiering og sundhedsvæsen. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Af Inge Jensen. kristendemokrat Skive

SUNDHED Langt de fleste mennesker, der af den ene eller anden grund bliver kastet i armene på vores sundshedsvæsen får oplevelsen af at det fungerer godt. Men der er plads til forbedring. Bureaukratiet har en del af skylden.

Kommunerne tager sig af det nære sundhedsvæsen. Populært siger man at det, der ikke er svært, skal være nært, og det er jo fint, men det koster alligevel, og når regering og folketing, lægger snærede bånd på kommunernes økonomi, så kommer flere kommuner i en vanskelig situation, hvor der skal vælges om man vil spare på sundheden, skoler, handicappede eller ældre.

Et trin op ad stigen har vi regionerne, der får en pose penge til at drive sygehusvæsen for. Gennem mange år har regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose slået til lyd for at psykiatriområdet har været kraftigt underfinansieret. Samtidig med at man bevilger flere penge, så kræver man flere besparelser andre steder. Så er man jo lige vidt. Regionerne må ikke selv udskrive skatter. De får pengene fra staten, og staten bestemmer hvor mange penge de må få.

Der er flere der har slået til lyd for at regionerne var overflødige. Når jeg tænker på, hvordan det gik, da de små kommuner blev lagt sammen til store kommuner, så er jeg sikker på at de eneste der vil have glæde af sådan en øvelse, er bureaukraterne, der vil vokse i antal.

Man kan godt på Christiansborg sidde og få en masse gode ideer, men der er langt fra de bonede gulve til almindelige menneskers hverdag.

Minksagen er et godt eksempel på at man bestemmer noget på borgen, men det varer længe inden borgeren får kompensation. Jeg kan frygte at det samme vil ske, hvis det er folketinget, der skal styre sundhedsvæsenet.

Vi kristendemokrater går ind for et »fladt« sundhedsvæsen.

Indlæser debat