Motorcyklist i kritisk tilstand efter solouheld

Politiet mener, at det er en 27-årig polsk mand, der er kørt galt på sin motorcykel søndag aften.

Udgivet:26. juni 2022, 23.09

Læsetid:Under 1 minut

/ Ritzau /

KØBENHAVN En motorcyklist befinder sig i kritisk tilstand efter et solouheld mellem Esbjerg og Kolding søndag aften.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Man formoder, at der er tale om en 27-årig polsk mand, som mistede herredømmet over sin motorcykel i et sving, hvorefter han ramte en stillestående campingvogn.

Politiet søger vidner. Man vil gerne tale med to engelsktalende mænd i en sølvfarvet bil, som ankom til stedet kort efter ulykken.

/ritzau/