112

14 borgere sigtet for at køre med tågelygterne tændt

I løbet af fredag og lørdag har politiet sigtet 14 personer for at køre med tågelygterne tændt, selvom det ikke længere var tåget.

Sigtelserne blev givet på en strækning fra Skive til Nykøbing Mors.

- Det er rigtig godt, at folk husker at tænde lygterne, når der er tåget - men så skal de huske at slukke dem igen, når det ikke længere er tåget. Ellers virker det blændende for de andre bilister, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Det giver en bøde på 1000 kroner at køre med tågelygterne tændt, når der ikke er tåget.

Foto: Steen Don