Dagens coronatal: Skive rykker i top - Holstebro rykker i bund

8. maj 2021, 15.08

Mere end hver fjerde har fået deres første vaccinestik. Arkivfoto: Martin Ballund

Igen falder smitten i Skive. I går var incidensen (antal smittede pr. 100.000 indbyggere målt over den seneste uge) 30,6 og i dag lørdag er den faldet til 24. Der er også kun registreret én ny smittet med bopæl i Skive Kommune siden i går.

Det betyder samtidig, at der den seneste uge er 11 borgere her i lokalområdet, der er blevet smittet med coronavirus.

Det giver samtidig Skive en plads som nummer ti på listen over de kommuner, hvor smittetrykket er lavest.

I Viborg er smitten meget stabil. Incidensen har stort set hel ugen ligget midt i halvtredserne, og det forsætter den med. I går var incidensen 56,9, og i dag er den steget en lille smule til 57,9.

I faktiske tal er 56 personer med bopæl i Viborg Kommune testet positive inden for de sidste syv dage.

Smitten er også stabil på Mors. Både i går og i dag er incidensen 44,5. I faktiske tal er det dog kun ni personer, der bor i Morsø Kommune, der den seneste uge er blevet testet positiv for corona.

I Holstebro er smitten alt andet en stabil. Den fortsætter den store stigning, som der har været hele ugen. I dag kravlede incidenstallet for første gang over 200. Den ligger nemlig lørdag på 203,4. Fredag var den 186,3.

Det betyder, at Holstebro Kommune nu er det sted i landet, hvor smittetrykket er femte højest. Men ser man på oversigten over sogne-smitte, så ser det dog ikke ud til, at der er risiko for en hyperlokal nedlukning.

I faktiske tal er der 119 borgere i kommunen, der den seneste uge har afgivet en positiv coronaprøve.

På landsplan er der fra fredag til lørdag registreret 677 nye smittetilfælde.

Indlæser debat...