Gå til hovedindhold
112

19-årig fandt eks-kæreste sammen med en anden mand: Nu er han dømt for vold

16-04-2018 KL. 14:20
Empty

Den 32-årige afventer lige nu, at sagen igen kommer for retten i Viborg. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Dømt for vold, men frifundet for trusler.

En 19-årig mand fra Vestsalling slap med en betinget fængselsdom efter et opgør med sin 24-årige eks-kæreste i Skive, fremgår det af en dom afsagt fornylig ved retten i Viborg.

Den 19-årige blev frikendt for trusler, fordi begge parter havde råbt og skreget ad hinanden, og fordi han havde kontaktet familien for at sige undskyld. Den frikendelse skete med to stemmer mod en i den tre personer store domsmandsret.

Derimod mente retten, volden var bevist. Den 19-årige skulle have trykket den 24-årige hårdt mod halsen og brystet samt fastholdt hendes arme i længere tid. Det blev takseret til 30 dages fængsel, som er gjort betinget af, at den 19-årige i en prøvetid på et år overholder loven.

En psykiater havde anbefalet en mentalundersøgelse af den 19-årige, men det mente domsmandsretten ikke var nødvendigt.

Baggrunden var et trekantsdrama. Den 19-årige og den 24-årige kvinde havde på et tidspunkt været kærester op til begivenhederne natten mellem den 18. og 19. november i fjor. Den 19-årige forklarede i retten, at han troede, de stadig var kærester, mens de ifølge kvinden havde slået op den 6. oktober i fjor, men forgæves forsøgt senere at få det til at køre.

I hvert fald havde den 24-årige kvinde været en tur i byen den 18. november og fundet en mand, der ifølge hende havde det svært. Da hun synes, det var synd, havde hun taget med hjem, og de to er i øvrigt senere blevet kærester.

Mens de to ligger sammen i en hems i hendes lejlighed, bankede det på døren. Den 19-årige mand fra Vestsalling var også i Skive by, og han ville gerne ind.

Den 24-årige kvinde åbnede for ham, og han fandt ud af, der lå en anden mand i hendes seng. Det udviklede sig. Først til skænderier mellem de to og altså siden til vold, som manden nu er blevet dømt for.

Den overnattende gæst blev ikke direkte involveret i hverken skænderi eller slagsmål, men var vidne i retssagen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Efter kritik af ansættelser uden opslag: Politikere har fuld tillid til direktør Efter kritik af ansættelser uden opslag: Politikere har fuld tillid til direktør

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland