112

Færdselsuheld på Virksund-broen

23. juli 2021, 09.42

Foto: Martin Ballund

politi Klokken 12.50 torsdag kom en 37-årig kvinde fra Sønder Onsild kørende over Virksund-broen i retning mod Skals. På cykelstien kører en 45-årig kvinde fra Hasselager - og hvad der så præcist sker, er politiet i tvivl om.

Enten rammer bilen cyklisten med sidespejlet, eller så trækker cyklisten ud og rammer bilen. Den 45-årige kvinde vælter i hvert fald, og hun bliver efterfølgende kørt på skadestuen til kontrol.