Det skal kunne betale sig at arbejde

Udgivet:29. september 2022, 14.49

Læsetid:1 minut

Lise Bertelsen.

Af Lise Bertelsen folketingskandidat (K) og medlem af Viborg Byråd

ARBEJDE Nogle af mine allerbedste kollegaer og livsvidner gennem 24 års arbejde i psykiatrien er sygeplejersker - de knokler, er loyale både over for patienter, sygehuset og som kollegaerne.

Men hvorfor al den snak om sygeplejersker der knokler og bør have mere i løn?

Undskyld mig, men hvad med os andre - pædagoger, sosu assistenter med flere?

Vi knokler, er loyale, arbejder også på sygehuset i pleje- og omsorgssektoren.

Mine kollegaer er ikke uenige, de kan ligesom jeg se, at alle knokler.

For mig handler det om, at ALLE skal have mere ud af at gå på arbejde, det skal simpelthen kunne betale sig.

Vi skal have et opgør med skatter og afgifter på eks. basale fødevarer.

Vi vil gerne ta’ det opgør og har i vores skatteplan fremlagt en sund økonomi med finansierede skattelettelser og råd til velfærd.

Vi vil hæve beskæftigelsesfradraget så vi alle får mere hver måned, til at betale den dyre el og de generelt dyre varer.

Det er sund fornuft og økonomisk ansvarlighed.

Indlæser debat