Navn godkendt: Støjberg-parti indleder jagt på vælgererklæringer

Inger Støjberg har godkendt, at hendes navn bruges af nyt opstillingsberettiget parti, bekræfter Valgnævnet.

Udgivet:21. juni 2022, 19.20

Læsetid:2 minutter

Inger Støjberg udtaler sig til pressen på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

/ Ritzau /

KØBENHAVN Den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg kan have stiftet et nyt parti og være klar til at stille op til folketingsvalget, som skal finde sted inden for et år.

Partiet "Danmarksdemokraterne" er blevet godkendt af Valgnævnet efter et møde tirsdag.

Dermed kan partiet, hvis fulde navn er "Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg", begynde at samle vælgererklæringer.

Støjberg har selv givet samtykke til, at hendes navn bliver brugt i partinavnet. Det bekræfter Valgnævnet.

Hun har tidligere afvist at kommentere sagen, men har over for Ritzau kaldt det "et meget godt navn".

Læs også
<span>To ansøgninger om partinavne indleveret:</span> Støjberg klapper i om partiansøgning med hendes navn <span>To ansøgninger om partinavne indleveret:</span> Støjberg klapper i om partiansøgning med hendes navn
Læs også:
To ansøgninger om partinavne indleveret: Støjberg klapper i om partiansøgning med hendes navn

Det er ikke Inger Støjberg, som selv har søgt om tilladelse til at opstille under navnet, men en anden. Vedkommende har oprettet en forening af samme navn og købt et domænenavn til partinavnet.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra vedkommende og forsøger at få en kommentar fra den tidligere Venstre-minister.

Tirsdag var en form for deadline for Inger Støjberg, hvis hun ønsker at starte et nyt parti og samtidig være klar til et efterårsvalg.

På Folkemødet i sidste uge forholdt Støjberg sig til det.

- Det er klart, at det kan ikke vente år og dage, hvis jeg går i gang med noget nyt. Det er klart nok. Der kommer et valg på et eller andet tidspunkt.

- Den 21. juni er det præcis et halvt år siden, at jeg blev smidt ud af Folketinget, og så har jeg i hvert fald haft et halvt år til at vurdere situationen, sagde hun til Ritzau.

Læs også
Kristian Thulesen Dahl stiller ikke op for DF ved næste valg Kristian Thulesen Dahl stiller ikke op for DF ved næste valg
Læs også:
Kristian Thulesen Dahl stiller ikke op for DF ved næste valg

I december 2021 blev Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten for ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Otte dage senere blev hun erklæret uværdig til at sidde i Folketinget.

Hun forlod tidligere på året Venstre, som stemte for at sende hende for den blot anden rigsret på hundrede år.

Støjberg har flere gange gjort det klart, at hun ikke er "færdig med dansk politik".

Tidligere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl sagde i sidste uge, at han ikke genopstiller for partiet ved næste valg. Det har fået flere til at spekulere i, om han danner et parti med Støjberg.

Det næste møde i valgnævnet er først 31. august.

For at stille op til valget skal partiet have indsamlet mindst 20.182 vælgererklæringer femten dage før valgdagen.

Oprindeligt var der to partier med Støjbergs navn, som søgte opstilling. Men det andet frafaldt sin ansøgning, idet "Danmarksdemokraterne" blev godkendt.

Læs også
<span>Leder:</span> Støjberg-parti - og Venstre delt i tre <span>Leder:</span> Støjberg-parti - og Venstre delt i tre
Læs også:
Leder: Støjberg-parti - og Venstre delt i tre

/ritzau/