112

Blev taget for spritkørsel to dage i træk: 76-årig kvinde får taget både bil og kørekort

24. november 2021, 09.05

Arkivfoto

POLITI Tirsdag fik politiet i Skive endelig svar på de blodprøver, der i sidste uge blev taget på en 76-årig kvinde fra Skive, der to gange kørte spirituskørsel.

Den ene af gangene sad hun fast i en hæk i en halv time, mens hun lavede hjulspin i et forgæves forsøg på at komme fri.

I den episode med hækken var kvindes promille over 2,0, og det betyder, at politiet tirsdag var forbi hendes bopæl for at beslaglægge hendes køretøj med henblik på konfiskation.

Lokalpolitiet i Skive oplyser, at i tilfælde som det her, ryger kvindens kørekort også.

Hun ønskede at protestere mod beslaglæggelse og få det forelagt retten, så det bliver det.

Læs også
Hækkedamen på spil igen: 76-årig kvinde taget for spritkørsel for anden dag i træk
Læs også
Sad fast i hæk: Spritstiv 76-årig kvinde lavede hjulspin i en halv time