Kønsmæssig påklædningslighed

16. september 2021, 11.22

Der har den seneste tid været megen fokus på kvinders og pigers påklædning. En skole i Vejle indførte et forbud mod korte bluser - de såkaldte crop tops. Det forbud førte til massiv kritik og forbuddet blev kort efter droppet. Og forleden havde SDU et kortvarigt forbud mod at træne i sports-bh i motionscentret. Efter massiv kritik blev også det forbud omstødt. Foto: Kjersti Hjelmen/Ritzau Scanpix

PÅKLÆDNING Jeg har for længst forstået, at jeg som mand på ingen måde kan tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved kvinders frihed til at klæde sig, som de vil i det offentlige rum uanset situation, sted og tid.

Men debatten i denne tid kan måske give anledning til på tilsvarende vis at stille krav om mandens påklædningsfrihed.

Jeg vil under ingen omstændigheder gå så uanstændigt vidt, som at kræve retten til nøgenhed i det offentlige rum, hverken for mænd eller kvinder. Det opfatter jeg så ganske og aldeles moralsk uanstændigt, at jeg knap kan finde ord, der kan udtrykke min afstandtagen.

Men jeg synes godt, vi som mænd i al moralsk stilfærdighed kunne møde op iklædt en tækkelig og anstændig penisfutteral, så ingen piger og kvinder bliver forargede eller på anden vis skulle blive påvirkede af en mands tilstedeværelse. Måtte en kvinde i ganske enkelte tilfælde blive nysgerrig efter nærmere at iagttage, hvad et sådant futteral måtte dække over, må vi leve med det. Vi må som mænd tage eventuelt tumult med ophøjet sindsro.

Tidens krav er på mange punkter »naturlighed«.

Fint. Vi vil som mænd også have ret til at vise vores krop, lige undtaget den del af vores krop, der i anstændighedens høje navn nødvendigvis må skjules i en futteral.

Tidens krav er også »oprindelighed«.

At være og stå ved, det vi oprindelig var og stadig er. Menneskets oprindelighed blev først udlevet i et jæger-og samlersamfund. Han-dyrets oprindelige primære funktion var at jage.

Mere ædle dele til jagten, som pile og penis skulle i det tidligt udviklede jæger-og samlersamfund skjules. For ædlere mænd praler ikke med deres muskler.

Hun-dyrets funktioner var ikke primært jagt, mere at være samlere og være den der primært tog sig af ynglen. Men så oveni skulle de også være »byttedyr«. Måske næsten på linje med andre byttedyr.

Er det ikke det sidste, vi ser, små piger har erkendt? De har pludselig fundet ud af, hvor let, det er at spille eller være den størrelse, de måske oprindelig var bestemt til at være. Det er let at aktivere jægernes jagtinstinkt.

Men drenge og mænd må ikke tilnærmelsesvis reagere, som deres oprindelige natur tilsiger dem.

Er det der vi ender?

Skal drenge og mænd fortsat bare se passivt på? - være indespærrede, surmulende?

Eller må vi lege med - og eventuelt, hvordan?

Må også vi, vise vores krop?

Eller?

Indlæser debat...