Gå til hovedindhold
Kultur

2019 blev et rekordår for Cinema3: Vildt mange gik i biffen i Skive

09-01-2020 KL. 12:28
Empty

Direktør i KCL Knud Bjerre og biografchef Martin Sørensen viser de nye sæder i Bio 1 frem. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Med næsten 100.000 besøgende blev 2019 et rekordår for Cinema3 i Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive, da omsætningen på såvel billetter som i bio-kiosken blev den højeste nogensinde.

- I disse tider med hjemmebiograf og større og større fjernsyn, er det dejligt at se, at rigtig mange stadig synes, at film skal ses i biografen. Vi investerer løbende i renovering af salene, og i 2019 renoverede vi med stor succes Bio 1, der fik helt nye luksusstole. Det var en investering på 1,5 millioner kroner, så derfor er det fantastisk at se og høre, at vore mange trofaste biografgængere virkelig værdsætter den øgede komfort og roser de nye stole.

Det siger direktør for KCL, Knud Bjerre, Skive.

Også en udvidelse af biografkiosken til næsten dobbelt størrelse har medvirket til resultatet.

- Det betyder, at man nu bedre kan komme til, og at der er blevet plads til endnu flere varer på hylderne, og det har igen smittet positivt af på omsætningen. Vi vil fortsætte med at investere for at sikre de mest optimale forhold for vore gæster, og derfor håber jeg, at vi til sommer renoverer både Bio 2 og Bio 3, så vi også her får nye luksusstole, forklarer Knud Bjerre.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland