Igen-igen: Store smittestigninger i lokale kommuner

Særligt på Mors tager smitteniveauet et stort spring

Udgivet:25. januar 2022, 16.14

Læsetid:1 minut

Arkivfoto

Cecilie Bisgaard
| ceb@skivefolkeblad.dk

CORONA Incidensen er stadig ikke færdig med at stige - hverken i Skive eller nabokommunerne.

I Skive var incidensen mandag 3047. Tirsdag er det tal steget til 3285, så der er altså tale om en relativt stor stigning. Fra mandag til tirsdag er 238 indbyggere i Skive Kommune testet positive. I den sidste uge er der 1479 mennesker, der er blevet smittet med coronavirus.

I Viborg ser man også en større stigning. Her er incidensen mandag til tirsdag steget fra 3142 til 3263. I samme døgn er 563 personer med bopæl i Viborg Kommune registreret som smittede. Inden for den seneste uge er tale om 3154 personer.

Også i Holstebro er stigningen i incidensen rimelig stor. Mandag lå incidenstallet på 5312, og tirsdag ligger det på 5510. I den samme periode har 544 borgere i Holstebro Kommune fået et positivt svar på deres coronatest. På de sidste syv dage drejer det sig om 3221 personer.

På Mors ser man den største lokale stigning i smitteniveauet. Incidensen var her mandag 3030, og tirsdag er den steget til 3355. I det samme døgn er 125 morsingboer testet positive. I løbet af de seneste syv dage er 372 indbyggere i Morsø Kommunen registreret som smittede med corona.

På landsplan er der det seneste døgn registreret yderligere 46.590 coronatilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut tirsdag.

Det er det næsthøjeste antal bekræftede smittede for en enkelt dag.

Det hidtil højeste var 46.831 smittede 21. januar.

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 24 til 918 personer. Heraf er 44 personer indlagt på intensivafdelinger.

Der er registreret yderligere 14 dødsfald. Dermed er det samlede antal døde med corona under epidemien opgjort til 3635 personer.

Det seneste døgn er der foretaget i alt 213.616 PCR-prøver. Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 21,81. Det er det hidtil højeste under epidemien.