Kørte ud foran bil: 18-årig narkobilist var skyld i færdselsuheld

17. september 2021, 09.02

Foto: Martin Ballund

POLITI En 18-årig mand fra Holstebro-området kom torsdag klokken 11.10 kørende ad Sevelvej ved Skave.

Da han kom til Viborgvej, kørte den 18-årige frem, selvom han havde ubetinget vigepligt.

Det betød, at en 67-årig mand fra Silkeborg kørte ind i siden på den bil, den 18-årige var kørende i. Da politiet ankom, viste det sig, at den 18-årige også var narkopåvirket, og han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøve.

Den 18-årige mand kan nu se frem til en straf for narkokørsel og minimum en betinget frakendelse af kørekortet for at forårsage færdselsuheldet.

Læs også
Anden gang på en uge: 20-årig narko-bilist stak igen af fra politiet til fods
Læs også
Politirapporten: Mand filmede 17-årig og rev ham rundt

Indlæser debat...