Stort galleri: Kronprinsen indviede nyt anlæg i GreenLab

Ud over kronprins Frederik deltog to ministre, da et anlæg, der på sigt kan omdanne affald fra landbruget til flybrændstof, mandag blev sat i drift i GreenLab Skive

Udgivet:14. marts 2022, 17.45

Læsetid:3 minutter

1 af 21 Kronprins Frederik klikkede med en mus for at starte det nye anlæg i GreenLab Skive. Til venstre ses driftsleder hos Stiesdal Fridrik Magnusson og til højre direktør hos Stiesdal Peder Nickelsen. Foto: Lars Rasborg
Jens Kristensen
| jkr@skivefolkeblad.dk

GREENLAB - I er det eneste sted, jeg har besøgt to gange i min tid som minister.

Det sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), da han mandag eftermiddag forlod GreenLab Skive.

- Du ved, der er her, det sner, svarede Christopher Sorensen, administrerende direktør for GreenLab Skive, med et smil.

Og det gjorde det i dén grad mandag - og sneen var royal.

Kronprins Frederik besøgte det nyeste anlæg i GreenLab Skive. Det er virksomhedens Stiedals SkyClean-anlæg, som kronprinsen indviede.

SkyClean-anlægget i GreenLab Skive er et testanlæg, som der er store forventninger til. Anlægget kan på basis af halm og andre restprodukter fra landbruget producere brændstof, som på sigt forventes at kunne bruges som flybrændstof.

Det lagrer også CO2 i form af biokul, der kan bruges til at forbedre landbrugsjord. Der er store perspektiver i teknologien, når det gælder om at få reduceret CO2- udslip ved at gøre CO2’en til ressourcer i stedet for en belastning for kloden.

Jeg tror nok, at kommer der nogle af mine kolleger her, vil de næppe tro deres egne øjne
Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og fornyningsminister

Dan Jørgensen mindede forsamlingen om, at manden bag Stiesdal, Henrik Stiesdal, i sin tid var med til at skabe fundamentet for Danmarks vindmølleeventyr.

- Dengang troede man heller ikke på, at det kunne være med til at redde verden, sagde Dan Jørgensen.

Han kaldte GreenLab Skive for et virkelig vigtigt sted, når det gælder Danmarks bidrag til den grønne omstilling.

Læs også
Skal indvie nyt anlæg: Kronprinsen i spidsen for Greenlab-besøg Skal indvie nyt anlæg: Kronprinsen i spidsen for Greenlab-besøg
Læs også:
Skal indvie nyt anlæg: Kronprinsen i spidsen for Greenlab-besøg

- Jeg tror nok, at kommer der nogle af mine kolleger her, vil de næppe tro deres egne øjne, sagde Dan Jørgensen.

SkyClean-anlægget i GreenLab Skive fungerer gennem pyrolyse - det vil sige en kemisk proces, der fremmes af opvarmning af restprodukter fra landbruget.

- Med åbningen af Stiesdal A/S’ SkyClean-anlæg får vi mulighed for at få gode, konkrete erfaringer med en teknologi, der har potentialet til at blive afgørende i klimakampen. Pyrolyse-teknologien skal skubbe det danske landbrug i en mere grøn og bæredygtig retning. Det er der brug for. Vi når ikke vores klimamål, uden at få landbruget med, lød det fra Dan Jørgensen.

Det var en stor ære, at Kronprinsen deltog ved indvielsen i dag. Det siger noget om, hvor store perspektiver, der er i Stiesdals SkyClean-teknologi
Peder Christian Kirkegaard (V), borgmester, Skive Kommune

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) deltog også i indvielsen.

- Wau, tænker jeg, når jeg står her og er med til at indvie det første SkyClean-anlæg. Idéen er et putte restprodukter fra landbruget ind i den ene ende. I den anden ende kommer der biokul og brændstof ud. Engang vil jeg komme til at kunne sige »Se det fly, det flyver på brændstof, som stammer fra landbruget,« sagde Rasmus Prehn.

Læs også
Leder: Skives kronjuvel i grøn fly-satsning Leder: Skives kronjuvel i grøn fly-satsning
Læs også:
Leder: Skives kronjuvel i grøn fly-satsning

SkyClean-anlæggets pyrolyse-teknologi vil kunne opskaleres og eksporteres til resten af verden - dét er målet. Eksperter fra DTU og Aarhus Universitet har anslået, at teknologien har potentialet til at blive en gamechanger for landbruget. Landbrugssektoren står lige nu over for store krav om CO2-reduktion i de kommende år.

- Det var en stor ære, at Kronprinsen deltog ved indvielsen i dag. Det siger noget om, hvor store perspektiver, der er i Stiesdals SkyClean-teknologi. Og om GreenLab Skives position på den globale grønne dagsorden, påpeger Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard (V).

Læs også
GreenLab glæder sig over udmelding fra statsministeren: - Vi kan sagtens være klar til at indfri ambitionen GreenLab glæder sig over udmelding fra statsministeren: - Vi kan sagtens være klar til at indfri ambitionen
Læs også:
GreenLab glæder sig over udmelding fra statsministeren: - Vi kan sagtens være klar til at indfri ambitionen

Han er stolt over, at det lykkedes at trække Stiesdal til Skive Kommune og til den grønne erhvervspark GreenLab Skive, som Skive Kommune i høj grad satser på. Og her kører Stiesdals første anlæg i fuld skala altså nu.

- GreenLab Skive er det rette sted at afprøve anlægget i fuld skala. Her kan nye, banebrydende teknologier netop prøves af og være med til at finde nye veje at gå inden for den grønne omstilling, siger Peder Christian Kirkegaard.

Kronprins Frederik tilbragte en times tid i GreenLab Skive.

Læs også
Borgmester glæder sig over ny GreenLab-virksomhed: - Det bekræfter at vores grønne satsning er den rigtige vej at gå Borgmester glæder sig over ny GreenLab-virksomhed: - Det bekræfter at vores grønne satsning er den rigtige vej at gå
Læs også:
Borgmester glæder sig over ny GreenLab-virksomhed: - Det bekræfter at vores grønne satsning er den rigtige vej at gå