Teknologi for en formue forsvundet: Dyrt styringssystem stjålet fra gravemaskine

Et maskinstyringssystem til en samlet værdi af 200.000 kroner er blevet stjålet fra en gravemaskine ved Vroue Kirke

26. november 2021, 09.15

Foto: Martin Ballund

TYVERI I tidsrummet fra mandag eftermiddag til tirsdag morgen er der begået tyveri fra en gravemaskine, der stod parkeret ved kirken i Vroue.

Det oplyser politikommissær Andreas Bang Andersen fra lokalpolitiet i Viborg.

- I løbet af aftenen eller natten er der blevet skruet et maskinstyringssystem af gravemaskinen. Jeg ved ikke, hvor på maskinen det sidder, men det er noget dyrt udstyr. Det har en værdi af 200.000 kroner, så hvis nogen ved noget eller har set noget, vil vi gerne høre nærmere, siger Andreas Bang Andersen.

Ifølge politikommissæren var der ikke tegn på, at gerningsmændene havde brudt noget op for at få adgang til systemet.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt gravemaskinen har været låst, for jeg ved det ikke, men der er i hvert fald ikke noget, der er smadret eller ødelagt, siger Andreas Bang Andersen.