Mangler millioner: Museum Salling fyrer en stribe medarbejdere

Sparerunde koster en sjettedel af de ansatte jobbet

Udgivet:11. september 2023, 16.40

Læsetid:1 minut

Peter Andersen
Digital redaktør

KULTUR Et økonomisk hul på tre millioner kroner får nu alvorlige konsekvenser for Museum Salling.

Konkret betyder det, at museumschef Per Lunde Lauridsen har måttet sige farvel til en sjettedel af museets ansatte.

Det oplyser Museum Salling i en pressemeddelelse.

- Vi føler alle med de kollegaer, som er ramt af denne besparelse. Vi er alle kede af, at vilkårene har ændret sig så meget, at vi må tage afsked med engagerede kollegaer, som har bidraget til museets virke i mange år, udtaler museumschef Per Lunde Lauridsen i pressemeddelelsen.

Det er et sammenfald af kommunale besparelser, øgede udgifter på grund af Store Bededags afskaffelse og manglende opgaver og indtægter indenfor både konservering og arkæologiske udgravninger samt en økonomisk rettidighed, der nu resulterer i nedskæringer på personaleområdet.

Museumschef Per Lunde Lauridsen har i dialog med museets lokale medarbejderudvalg, kommunens forvaltning samt bestyrelsen måttet konkludere, at sammenfaldet af de mange forandringer i museets økonomi ikke længere kan udgå at betyde afskedigelser.

I alt løber de samlede økonomiske forandringer løber op over tre millioner kroner.

Det betyder, at museet har været nødt til at indstille seks ud af 35 medarbejdere til afskedigelse.

- Museets indtægter er i langt højere grad variable end mange måske tænker – og selvom museet får rimelig faste kommunale og statslige tilskud, udgør variable indtægter fra butik, entre, konservering, arkæologi, fondsmidler og lignende en stor del af museets samlede økonomi, konstaterer museumschefen.

Indlæser debat