Gå til hovedindhold
112

26-årig anholdt for knivdrab på rocker med relation til Porschebanden

21-08-2020 KL. 10:24
Empty

Her ved Lenesvej i Brabrand i Aarhus blev en 42-årig mand fra Viborg dræbt af knivstik tidlig torsdag morgen. Yderligere to personer blev såret, oplyser Østjyllands Politi. Foto: Corneliussen/Øxenholt/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Østjyllands Politi anholdt torsdag en 26-årig mand, som sigtes for at have været med til at dræbe en 42-årig mand med knivstik på en parkeringsplads på Lenesvej i Gellerup natten til den 23. juli.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 26-årige, der sigtes for manddrab, fremstilles fredag klokken 10.00 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. I samme grundlovsforhør fremstilles tre formodede medgerningsmænd in absentia. Det drejer sig om tre mænd på henholdsvis 21, 24 og 25 år, som Østjyllands Politi mistænker for at have været medvirkende til drabet. Ingen af de tre er endnu i politiets varetægt.

Klokken 03.48 natten til den 23. juli fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at flere personer var stukket med kniv på Lenesvej. Både politi og ambulancer var hurtigt på stedet, hvor den 42-årige blev forsøgt reddet.

Den 42-årige havde ifølge Skive Folkeblads oplysninger relation til Porschebanden. Derudover var han lærling hos rockerklubben Satudarahs prospectafdeling i Aalborg.

Samme nat blev to andre mænd også stukket med kniv. Det drejer sig om to mænd på henholdsvis 23 og 28 år, som efterfølgende blev behandlet for deres skader.

Begge unge er ifølge Folkebladet oplysninger fra Skive.

Østjyllands Politi har i forbindelse med efterforskningen søgt intensivt efter de fire mænd, der nu fremstilles i grundlovsforhør, og torsdag meldte den 26-årige sig selv til politiet.

- Vi har i noget tid haft mistanke til en bestemt persongruppe, og nu har vi fået fat i den ene mistænkte. Vi fortsætter vores intensive søgning efter de tre andre formodede gerningsmænd, og vi har tænkt os at vende hver en sten for at finde frem til dem, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

De fire personer sigtes også for forsøg på manddrab og grov vold ved at have stukket de to mænd på henholdsvis 23 og 28 år.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland