Gå til hovedindhold
112

26-årig skibonit dræbt i voldsom motorcykel-ulykke

18-04-2018 KL. 19:52
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 26-årig mand fra Skive er onsdag eftermiddag omkommet i en trafikulykke på Vilsundvej ved Solbjerg på Mors.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden kørte på sin motorcykel mod Vildsund med høj hastighed, men i krydset ved Rebslagervej gik det galt.

Her mente en bilist, at han godt kunne nå at dreje ud på Vildsundvej uden at være til gene for motorcyklisten.

- Men på grund af den høje hastighed, når motorcyklisten meget hurtigere frem til krydset, end bilisten havde regnet med, fortæller vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Selv om den 26-årige forsøgte at undvige, kørte han op bag i bilen og blev slynget 70 meter væk.

Både en lægeambulance og en lægehelikopter blev tilkaldt, men den 26-årige var død, før en læge nåede frem.

De pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland