Gå til hovedindhold
Debat

28.000 arbejdsulykker p.t. i 2019

10-09-2019 KL. 11:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Selvom vi mangler næsten fire måneder af 2019, er antallet af registrerede arbejdsulykker allerede oppe på 28.000. Antallet er senest opdateret den 6. september, hvor der var 27.984 registrerede arbejdsulykker.

Meget tyder derfor på, at vi også i år ender på flere end 40.000 registrerede arbejdsulykker. De fleste af disse er heldigvis i den mindre alvorlige del, men der er også mange ganske alvorlige ulykker. Godt 3000 har i år brækket en knogle på jobbet, mens et par hundrede har oplevet en amputation og 22 har mistet livet.

Foruden disse registrerede ulykker sker der også en del, der ikke registreres - enten fordi de ikke medfører minimum en fraværsdag og derfor ikke skal registreres, eller fordi de af den ene eller anden årsag aldrig anmeldes.

Forebyggelse af arbejdsulykker er derfor fortsat en ganske vigtig indsats, idet en ulykke kan have store konsekvenser for den enkelte, for virksomheden og for samfundet.

Som privat rådgiver oplever vi heldigvis, at de fleste arbejdspladser har fokus på arbejdsmiljø – først og fremmest på grund af de ansattes sikkerhed, men også fordi et godt arbejdsmiljø er en fornuftig forretning. Internationale såvel som nationale studier viser, at arbejdspladsen typisk får 2,1 krone retur, hver gang der investeres 1 krone i arbejdsmiljø.

Vi oplever også, at især travlhed kan føre til, at forebyggelsen ikke sker på helt det niveau, som er nødvendigt. Eksempelvis får man måske ikke foretaget den Arbejdspladsvurdering (APV), som ellers ville vise arbejdspladsen, hvis der er områder i arbejdsmiljøet, der bør forbedres.

Arbejdsulykker kan ikke helt undgås i et samfund som vores. Men skal vi acceptere, at der i gennemsnit sker en arbejdsulykke med fravær ca. hvert kvarter, døgnet rundt, året rundt?

Thomas Rosenkrands,

Adm. direktør,

Arbejdsmiljøcenter

Midt-Vest,

Præstelund 39, Durup,

7870 Roslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland