Mennesker med handicap mister hjælpen til at leve et selvstændigt liv

18. februar 2021, 15.00

Ingen burde i 2021 være uenige om, at man skal kunne leve et almindeligt liv og have en selvstændig tilværelse – også selvom man har et svært fysisk handicap, og derfor har brug for hjælp til at klare hverdagen. Alligevel hører vi gang på gang om triste og til tider gruopvækkende beretninger fra folk med handicap, der oplever det stik modsatte.

Én af hjørnestenene i mulighederne for at leve en almindelig og selvstændig tilværelse er hjælperordningen BPA (Borgerstyret Personlig Assistance), som giver mennesker med fysiske handicap mulighed for at ansætte personlige hjælpere. Det har været en af ”kronjuvelerne” i dansk handicappolitik i mange år.

Men i de senere år er ordningen kommet under et gevaldigt pres. Ikke fra de mennesker, der bruger den, men fra de, der skal betale for den. Kommunernes pressede økonomi, og til tider manglende forståelse for ordningens DNA, har sendt den i frit fald.

Vores medlemmer oplever at få deres ordning frataget eller reduceret, og det er blevet sværere og sværere at få bevilget en BPA-ordning, ligesom bureaukratiske benspænd underminerer og udhuler hele idéen med hjælperordningen. Den deles op i små bidder, og flere og flere timer bevilges som passive rådighedstimer, der gør det umuligt for borgerne at tilrettelægge en dagligdag og en nogenlunde sammenhængende tilværelse.

Og nu når vi til problemets kerne; ordningen er ikke længere borgerstyret, men styret af økonomiske og bureaukratiske logikker, som er helt ufølsomme over for det, der er selve essensen af ordningen; at hjælpe mennesker med handicap til at styre og mestre deres eget liv.

Der skal ske noget, og gerne snart. Alle relevante parter må tage hinanden i ed, og være med til at sikre en fælles indsats for at få sat BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) tilbage på sporet. Det har været og bør fortsat være; verdens bedste hjælperordning.