Hø og halm gav flammerne næring: Lade i Salling brændte i nat

Det vides foreløbig ikke, hvordan branden kunne opstå

Udgivet:13. maj 2022, 08.23

Læsetid:1 minut

Arkivfoto

Thomas Johansen
| tj@skivefolkeblad.dk

BRAND Brandfolk fra Skive og Balling måtte torsdag aften ved 21.15-tiden afsted til en brand på Ålbækvej ved Lihme.

Af uvisse årsager var der gået ild i en næsten 100 år gammel lade, der bruges til opbevaring af hø og halm. Der var således masser af materiale til at nære ilden, og der gik ikke længe, før laden var helt overtændt.

På grund af risikoen for at det gamle hvælvede loft skulle styrte sammen, kunne brandfolkene ikke gå ind i bygningen.

Læs også
<span>Brand:</span> 36-årig er løsladt efter endt afhøring - men stadig sigtet for brandstiftelse <span>Brand:</span> 36-årig er løsladt efter endt afhøring - men stadig sigtet for brandstiftelse
Læs også:
Brand: 36-årig er løsladt efter endt afhøring - men stadig sigtet for brandstiftelse

De måtte nøjes med at pøse vand på udefra, inden de på et senere tidspunkt kunne tage en rendegraver i brug og vælte noget af murværket, så der kunne skaffes adgang til ladens indre.

Laden brændte helt ned. Ud over det oplagrede halm og hø gik nogle redskaber tabt ved branden.

Der foreligger ingen oplysninger om den brandårsagen.

Nordvestjyllands Brandvæsen var færdig med slukningsarbejdet ved to-tiden i nat, oplyser indsatsleder Jesper Ørum.

Der var ingen fare for, at ilden skulle brede sig til andre bygninger.