Erdogan fastholder modstand mod svensk og finsk Nato-medlemskab

Lande, der "støtter terrorisme", kan ikke blive en del af Nato, siger Erdogan efter svensk og finsk besøg.

Udgivet:29. maj 2022, 14.11

Læsetid:1 minut

- Så længe Tayyip Erdogan er leder af Tyrkiet, kan vi helt klart ikke sige ja til, at lande, der støtter terrorisme, kan blive optaget i Nato, siger Erdogan ifølge tyrkiske statsmedier. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

ISTANBUL Sverige og Finland lader ikke til at have opnået et gennembrud i forsøget på at blive medlemmer af Nato.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, holder således tilsyneladende fast i sin modstand mod svensk og finsk medlemskab.

Til det tyrkiske statsmedie TRT Haber siger han, at forhandlinger med svenske og finske delegationer denne uge ikke blev ført på det "forventede niveau".

Han langer samtidig ud efter de to lande for at være "uærlige".

- Så længe Tayyip Erdogan er leder af Tyrkiet, kan vi helt klart ikke sige ja til, at lande, der støtter terrorisme, kan blive optaget i Nato, siger han.

Kommentarerne skal være kommet lørdag efter et besøg i Aserbajdsjan.

Tyrkiet mener, at Finland og især Sverige har en for slap kurs over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK). PKK er på EU's, USA's og Tyrkiets terrorliste.

Svenske og finske diplomater var ellers i Tyrkiet onsdag i et forsøg på at nå frem til en aftale med Nato-landet.

Anonyme kilder har tidligere udtalt til nyhedsbureauet Reuters, at der ikke blev gjort nævneværdige fremskridt ved denne uges forhandlinger. Det er uklart, hvornår der finder flere forhandlinger sted.

Dermed er der altså endnu et stykke vej til en historisk udvidelse af den vestlige forsvarsalliance.

De to alliancefri lande har gradvist nærmet sig Nato over en årrække og besluttede officielt at søge om optagelse efter Ruslands invasion af Ukraine. Ansøgninger blev sendt afsted for omtrent halvanden uge siden.

Alle 30 Nato-lande skal godkende planerne om en udvidelse, for at den kan gennemføres.

Sverige og Finland har tidligere udtalt, at de fordømmer terrorisme og gerne vil koordinere deres politik med den tyrkiske regering.

Begge lande har håbet på en hurtig Nato-optagelse. Det vil nemlig betyde, at de formelt hører under alliancens sikkerhedsgarantier.

USA har dog givet sikkerhedsgarantier i mellemperioden. Det samme har blandt andre Danmark gjort.

/ritzau/Reuters