112

Sådan gik det: Stormen forårsagede væltede træer

Politiet fik to meldinger om væltede træer på baggrund af weekendens storm

Udgivet:16. januar 2023, 10.26

Læsetid:1 minut

Elin Eskildsen har taget dette billede fra cykelstien nedenfor Normavej nær tunellen lørdag aften.

Pauli Vendelbo
Journalist| pv@skivefolkeblad.dk

NATUR Skiveegnen slap nådigt, da området søndag blev ramt af en storm.

- Der har kun været to meldinger i forbindelse med stormen, og begge henvendelser drejer sig om væltede træer.

Første melding kom søndag morgen fra Gammel Skivevej vest for Roslev, hvor væltede træer delvist spærrede for vejen.

Og lige efter middag var det så på Herningvej ved Flyndersø Camping, at væltede træer spærrede højre vejbane, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

I begge tilfælde blev Vejdirektoratet kontaktet, og efterfølgende blev træerne fjernet.