Bandekrig?

Udgivet:14. september 2023, 12.22

Læsetid:1 minut

Erik Mortensen.

Af Erik Mortensen Kybehuse 153 7870 Roslev

KRIMINALITET Det er lige som om politikerne og myndighederne fuldstændigt har mistet grebet om tingene. Politiet er overbevist om at bombeattentatet er en del af bandekonflikten mellem Hells Angels og den forbudte indvandrerbande Loyal to Familia.

»Det hverken kan eller skal vi finde os i«, siger den socialdemokratiske justitsminister Peter Hummelgaard i en kommentar til bombeattentatet.

Så gør dog noget. SVM-regeringen har et enevældigt flertal, så hvad med bare at komme i gang?

En tredjedel af indvandrerbandernes medlemmer har ikke dansk statsborgerskab og kan uden videre udvises af Danmark - så hvad venter regeringen på? Er Lars Løkke også imod at vi foretager os noget der kan støde indvandrerbanderne?

Indlæser debat