112

Kvinde gik gennem gågaden med barnevogn: Pludselig blev hun overfaldet

Udgivet:26. januar 2022, 09.38

Læsetid:1 minut

Arkivfoto

POLITI Klokken var omkring 12 tirsdag, da en 34-årig kvinde kom gående med sin barnevogn ned gennem Nørregade i Skive.

En mand henvendte sig til kvinden, men hun kendte ham ikke.

Pludselig begyndte manden at råbe efter kvinden. Han sparkede hende også i ryggen.

Manden forsøgte at få kvinden til at slippe barnevognen ved at sparke til den. Heldigvis kom der nogle vidner til, og det fik manden til at forsvinde.

Politiet blev tilkaldt, og de fik hurtigt en formodning om, hvem manden er.

- Vi har søgt efter ham, og vi har været på de matrikler, hvor vi formoder han opholder sig, men vi har ikke fået fat på ham endnu. Så vi søger stadig, siger Niels Bach fra Skive Politi.

Han oplyser desuden, at politiet betegner manden som værende uligevægtig.