Ville sløre promille: Forulykket spritbilist skyndte sig at drikke øl efter solouheld

Manden var i forvejen frakendt retten til at køre bil. Nu skal blodprøve vise, om bilen kan tages

Udgivet:26. april 2022, 09.46

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

Pauli Vendelbo
| pv@skivefolkeblad.dk

VANVIDSKØRSEL En 34-årig mand fra Nordsalling, der tidligere har optrådt en del gange i politiets døgnrapporter, havde natten til tirsdag igen fået alt for meget at drikke, da han kørte bil.

Og det gik da også galt for ham, da han klokken 01.11 overså et t-kryds ved Rybjergvej og Roslevvej.

- Han var formodentlig kommet i for høj fart, og derfor fortsatte manden direkte gennem krydset og forulykkede i et træ. Bilen blev totalskadet, men manden slap heldigt fra uheldet uden betydelige skader, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Læs også
<span>Sad fast i hæk:</span> Spritstiv kvinde dømt for vanvidskørsel <span>Sad fast i hæk:</span> Spritstiv kvinde dømt for vanvidskørsel
Læs også:
Sad fast i hæk: Spritstiv kvinde dømt for vanvidskørsel

Umiddelbart efter uheldet blev der taget en alkometertest, og den viste, at promillen var alt for høj.

- Men manden begyndte efter uheldet at drikke øl i håbet om, at han senere kan forklare sig med, at promillen var blevet høj efter uheldet. Men en blodprøve skal nu afgøre med sikkerhed, om der har været tale om vanvidskørsel, siger Niels Bach.

Manden har tidligere fået frakendt sit kørekort, så derfor er han nu sigtet for spritkørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Læs også
<span>29-årig med vanvidspromille nægtede spritkørsel:</span> Påstod i retten, at han lynhurtigt drak en halv flaske vodka <span>29-årig med vanvidspromille nægtede spritkørsel:</span> Påstod i retten, at han lynhurtigt drak en halv flaske vodka
Læs også:
29-årig med vanvidspromille nægtede spritkørsel: Påstod i retten, at han lynhurtigt drak en halv flaske vodka