Ny festival på kasernen: Internationalt YouTube-fænomen kommer til Skive

Udgivet:15. november 2019, 10.36

Læsetid:1 minut

Frog Leap har blandt andet hittet vodlsomt med en metal-version af Adeles »Hello«. Pressefoto

4 år siden

Den internationale Engage-festival i Skive, som er arrangeret til fordel for militære veteraner, men åben for alle, satser ungt med det nyeste navn på plakaten. Det er det internationale YouTube-fænomen »Frog Leap«, som er den seneste tilføjelse til rækken af navne på Skive Kaserne. Scarlet Pleasure, Magtens Korridorer og Carpark North er allerede offentliggjort.

Med mere end 3,4 millioner abonnenter på YouTube er norske Leo Moracchiolis, bedre kendt som Frog Leap, blevet kendt for sine metalcovers af populære popsange. Han har lavet mere end 700 videoer, der samlet har over 800 millioner visninger.

Bandet leverer en energisk og tempofyldt oplevelse, af kendte sange såsom Adeles »Hello« og »Let It Go« fra Frozen og mange andre. Musikken er tung og fuld af power, og live føles de kendte sange helt nye i Leo’s ekstreme lydunivers, lyder det i en pressemeddelelse fra Engage-festivalen, som også afvikles i en københavnsk udgave med stort set de samme navne.

Engage-festivalens 2020-udgave i Skive finder sted 22. august på Skive Kaserne. Det er første gang festivalen rykker uden for København. Veteranfonden, som står bag festivalen, vil gerne øge kendskabet til sit arbejde for veteraner til hele Danmark.

tj

[naviga:iframe allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/LtQUJMBH8uE" width="560"][/naviga:iframe]

Læs også
Kasernen lægger jord til: Skive får en ny rockfestival Kasernen lægger jord til: Skive får en ny rockfestival
Læs også
Kasernen lægger jord til: Skive får en ny rockfestival